| Tirsdag d. 25. April 2006

 
 
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|

Dette er vores sidste blad i dagbogen. Rejsen slutter i Odense hvor vi glæder os til at se hele familien.

Efter en lang flyvetur, ankom vi til København. Det var frygteligt koldt, den morgen var temperaturen ikke højere end 17oC og selvom solen skinnede og alle andre syntes det var en dejlig forårsdag, så frøs vi så meget at alle omkring os tydeligt så at vi lige var ankommet fra de varme lande. Det var jo en temperaturforskel på over 20oC.

Rejsens sidste del gik med tog til Odense. Hvor er det dejligt at sidde i et moderne, lydløst IC3 tog og nyde turen, frem for de forskellige skramlekasser vi har rejst med i fjernøsten. Togturen var smuk med nyudsprungne træer og blomstrende anemoner i skovbunden. Der lå lidt sne hist og pist. Nu kan vi nå at nyde det forår alle har gået og ventet på.

Vi ankom Odense til planlagt tid og glædede os til at gense familien. Bagagen var vokset siden vi tog afsted. De 38kg var nu blevet til 130kg, så heldigvis kom både Birgittes far og Dennis forældre og tog imod os. I morgen lægger Dennis forældre hus til så vi kan se resten af familien. Det glæder vi os til.

Vi håber at alle der har fulgt med på vores tur, har haft glæde af denne dagbog. Dagbogen har haft til formål at familie, venner og bekendte har kunnet følge med på vores fantastiske tur. Desuden har vi nu et eksemplar til Magnus, Rasmus og Frederikke som de kan kigge i og mindes, når de bliver lidt større. Det har været dejligt med de mails vi har fået fra nær og fjern. Når det har været lidt træls med skrivningen, kom der ofte et par opmuntrende ord. Dagbogen har taget tid at lave, men vi håber vi vil få glæde af det arbejde og mange timer der er lagt i den.

Dagens vejr; den første forårsdag med sol, temperatur ca. 17 oC.

 

Tilbage i Odense.