| Søndag d. 16. April 2006

 
 
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|

Det var lidt sjovt at stå og komme ud og se alle de steder hvor vandet havde skyllet jorden væk i gårsdagens voldsomme regnvejr. Det er tydeligt at se, hvor skrøbelig naturen er her når skoven forsvinder. Ellers så var vi lidt trætte og der var ikke meget gang i os. I løbet af formiddagen pakkede vi sammen, for at flytte ca. 100m hen ad stranden til en bungalow på 1. række med havudsigt og den dejligste strand lige nedenfor. Den nye bungalow er stører, og terrassen bliver virkeligt brugt. Det er her vi sidder og nyder havudsigten.

Drengene fortsatte deres tegneleg fra i går og de fik virkelig lavet nogle store motorer på deres skibe. De var meget omhyggelige med at få alle detaljer på plads og samarbejdede godt.

Dennis var en tur ude at snorkle. Her er ikke den store sigtbarhed, kun et par meter. Til gengæld er der fyldt med flotte koraler, både hårde og bløde, samt rigtig mange store kæmpemuslinger. I modsætning til Ko PhiPhi, så er alle kæmpemuslingerne her i live og det samme gælder koralerne.

Aftensmaden indtog vi på en restaurant ved vores nye hytter. Det er skønt at sidde helt ude ved stranden og nyde udsigten ud over det smukke blå vand.

Da aftenen nærmede sig, trak vi inden for, der kommer en del myg, og især Rasmus og Birgitte har let ved at blive bidt, også selv med myggebalsam på.

Dagens vejr; sol og spredte skyer, temperatur ca. 35oC.

 

Rasmus og Magnus ved tegnebordet.

Rasmus ved aftensmaden.