I dag er det Birgitte fødselsdag. Den havde Dennis glemt alt om, indtil Birgittes far sendte en SMS om tillykke med dagen. Så tak skal du have, ellers var det helt glemt. Men der er ikke meget at berette om selve dagen, som er en vente og rejsedag da vi i aften tager bussen til Ko Tao. Ko Tao er en ø, sydpå i Thailandsbugten. Den ligger sammen med to andre øer; Ko Samui og Ko PhaNang. Ko Tao betyder ”skildpaddeøen” fordi her tidligere var mange ynglende havskildpadder. I dag er øen meget kendt for sine fremragende dykkersteder. Vi har hørt meget godt om øen fra andre, så vores forventninger er store.

Vi sov længe, men til sidst skulle vi være ude. Vi skulle med bussen kl. 18, så der var 6 timers ventetid. Vi ville lige kikke nede i byen inden vi skulle med. Men nej, der kom et ordentlig uvejr det regnede som var der en vandhane der blev åbnet og det tog nok det meste af en time. Ja, kan det undre nogen når det er Birgittes fødselsdag.?!

Nå endelig holdte det op, og vi kom lidt ud. Luften var rigtig dejlig frisk. Det var tiltrængt at få støvet til at lægge sig og det var helt rart at komme ud og nyde den friske luft. Vi kom dog lige til at tænke på vores vasketøj. Det havde vi sendt til vask her til morgen, og det skulle være færdig inden vi tog med bussen. Det var det gudskelov også.

Men så var der lige bussen. Den skulle komme kl.18, men nej lige i dag skulle den først komme kl. 19. men det gjorde den heller ikke. Vi kom med bussen kl. 20. der havde været problemer med fordøren, så derfor var bussen forsinket. Men for os betød det ikke noget. Vi skal alligevel vente i 3 timer i byen Chumphon i morgen tidlig, inden vi skal videre med en båd. Da vi endelig kom med bussen, var det om at falde i søvn. Men det var lidt vanskeligt, når der også er en film der larmer i baggrunden.

Ja, og en anden ting. Medens vi ventede på bussen kom der to unge cyklende. Det var et Hollandsk par. De havde været på cykeltur i 2 år. Turen var startet hjemme i Holland, igennem Europa, Mellemøsten, Indien, Tibet, Kina, Indonesien, Cambodja, Laos, Myanmar, Thailand og mange andre lande. Det var spændende og interessant at høre deres historie og udveksle erfaringer med dem. Ligesom os, var de også på slutningen af deres tur, og ville også afslutte med en badeferie. En af de mere sjove episoder, de havde oplevet i Myanmar var følgende: De havde fået lov til at slå telt op ved en lokal bonde. Alle i landsbyen var stimlet sammen for at se disse to hvide mennesker. Da teltet var rejst kom bonden og slog et bambushegn op hele vejen rundt om teltet. De to Hollændere spurgte undrende hvad det var til, om det var for tyve etc.? Nej, nej, det var for vandbøflerne, de kunne ikke se ret godt om natten, så han ville ikke risikere at de kom og ødelagde teltet med deres lange spidse horn.