Tilbageturen til Yangon startede i dag. Det vil tage to dage at køre derned. Vi stod tidlig op for at udnytte den kølige morgenluft, det var så koldt at vi godt kunne bruge lidt varme i bilen, men varmeapparatet er jo slået fra. Dagens køretur ville vare 8 timer plus pauser. De første 4 timer ad de meget dårlige, snoede og humpede bjergveje, som mest af alt kan sammenlignes med en dårlig markvej. Undervejs så vi flere arbejdshold arbejde med at udvide vejen. Om de er frivillige lønnede eller om det er tvangsarbejde ved vi ikke, men det er hårdt og støvet arbejde. Alt foregår pr. håndkraft: Klipperne hugges ud med hammer og mejsel. Stenene håndsorteres. Alt bæres i bambuskurve. Asfalt smeltes i olietønder over et bål og lægges ud med håndkraft. Stenene lægges ud med hænderne osv.

Efter vi var kommet ned fra bjergene, var det ved at være spisetid. Pausen var kort, da vores chauffører gerne ville kører videre. Da vi lige var kommet godt i gang, og forbi den ny hovedstad, Naypyidaw, kom der to lange militær konvojer kørende. Vi blev meget overrasket over at se så mange militære lastbiler på en gang. Forrest, i midten og bagerst af konvojen var der en lastbil læsset med soldater og tunge maskingevær, til at beskyttelse af de andre lastbiler. Men det var der en helt naturlig forklaring på alle de militærlastbiler. Alle militærlastbilerne indeholder flyttegods, hvilket tilhører alle de familier der er nød til at flytte fra Yangon til Naypyidaw. Det foregår i weekenden, når de offentlige kontorer har lukket. Vi tænkte ikke på at tælle alle lastbilerne, før den anden konvoj kom, og her var der ca. 90 lastbiler med flyttegods, så der har nok været ca. 160-170 lastbiler i alt. Et meget imponerende og samtidig skræmmende syn. Efter at vi havde passeret den sidste konvoj, så vi en lokal komme gående med en riffel, om det var tilfældigt eller ej, ved vi ikke.

Efter alt dette var vi ved at være fremme ved Toungoo, hvor vi fandt det samme hotel vi har boet på før. Det er desuden det samme værelse. Vi er alle trætte og har ondt i numsen efter en lang køretur på i alt 10 timer.