Vi kom lidt senere op i dag da vi havde planlagt at have en fridag, inden vi i morgen skal køre i to dage tilbage til Yangon. Fridag blev det dog ikke til, for Dennis fik familien overtalt til at følge chaufførens råd om at vi alle kørte en tur op til en by, Taunggyi, højere oppe i bjergene. Denne by er ”hovedstad” i den sydlige del af ”Shan Staten” og er en gammel kongeby på størrelse med Ålborg. Byen ligger knap en times kørsel fra Inle søen. Turen derop var stejl opad bjergskråningen indtil vi nåede byen i 1450m højde. Dette er det længste mod øst at vi kan komme inden området bliver ”off limit” for turister.

Undervejs kom vi forbi mange rismarker hvor de var i gang med at plante ris. Nogle af markerne var de ved at forberede ved at pløje mudderet jævnt, i andre gik der mange mennesker i samlet flok og plantede risen i den våde jord. Andre steder igen gik der folk og plukkede de små risplanter op og samlede dem i bundter til udplantning. Det hele foregå pr. håndkræft, og det er et hårdt fysisk arbejde (som man kan se på i timevis uden at blive træt). Solen var lige brudt igennem det tynde skylag og skinnede ned på markerne igennem et tyndt lag dis. Dette var kun med til at forøge den gode stemning.

Vi kom op til Taunggyi, hvor vi så på det lokale marked. Her fik vi købt og smagt på nogle af de lokale kager, som er utrolige søde. Det er som at få en sukkerknald i munden, men ned kom de. Her på markedet er der mange varer fra Kina, i den ringeste discount kvalitet. Efter markedet gik turen op til en pagode med en flot udsigt over Taunggyi. Det var rigtig flot at se ned på byens tage. Bl.a. kunne vi se ned på stadionet, hvor de var i gang med at spille fodbold. Det lignede allermest små myrer, på en stor græsplæne. Oppe ved pagoden så vi flere forskellige sommerfugle, bl.a. elefantsommerfuglen og bambussommerfuglen. Magnus var meget interesseret i både at kigge på sommerfuglene og i at finde flere. Han er meget interesseret i alt hvad vi ser og tager mange indtryk til sig.

Som tidligere skrevet er vi nu ved det østligste vi kan komme som turist. Vi så den kontrolpost, hvortil vi ikke må komme længere. Her stod der en bevæbnet soldat og sørgede for at turister ikke forvildede sig ind i banditlandet. Inde i dette banditland dyrkes ca. halvdelen af verdens opium m.m. samt at der er en del borgerkrig i gang herinde, så militærregimet er ikke interesseret i at lukke turister derind med mindre at de følges af deres guider. De lokale kan godt kommer derind, men forsøger turisterne at kommer derind bliver de venligt men bestemt afvist. Det betyder meget for militærregeringen at turister har et godt indtryk af landet, taler positivt om det derhjemme og bliver behandlet godt her.

På hjemturen faldt Birgitte, Rasmus og Frederikke i søvn på bagsædet. Dennis og Magnus sad og snakkede sammen på forsædet, så chaufføren benyttede lejligheden til at komme på sightseeing, så vi fik en længere og anderledes tur hjem. Den var dog ret interessant alligevel.