Vi startede tidligt med morgenmad. Herefter gik turen til Inle søen. Her skulle vi se en masse aktiviteter, der foregå på søen.

Søen er en af Myanmars største søer og ligger i en højde på ca. 875m over havet. Den er ca. 22km. lang, ca. 11km bred og ca. 8m på det dybeste. Der er en masse kanaler fra markerne omkring, der har deres udmunding i søen. I den sydlige ende af søen er der et vandfald, hvor der er bygget et kraftværk. Kraftværket er fra da Myanmar var en britisk koloni. Det er ikke muligt for turister at komme ind i dette område, så vi var i den øverste del af søen.

De lokale bruger søen til at fiske i, dyrke grønsager, leve og bo her på søen. Vi sejlede i en lang smal motorbåd med en 1 cylindre tøffende dieselmotor. Først så vi hvordan de fisker. Det foregår fra en lille træbåd de kalder en kano. Fiskeren står op, har en stor rose i hånden. Han kommer frem ved at ro med det ene ben. Han står ude på stævnen af kanoen, hvor han svinger det ene ben ud til siden med pagajen, hvorefter han samler benene igen. Det ser meget ejendommeligt ud, og man skal virkelig have en god balance for ikke at falde i vandet. Når han fisker, tager han rosen ned i vandet, løsner nettet, og med en bambuspind stopper nettet ned i vandet og lukker nettet i gen.

Der var, som så mange andre steder, naturligvis også et marked her på søen. Det er et flydende marked. Det er kun både med souvenirbåde der må ligge ud i vandet og sejle, dem med grønsager er på ”land”. Tidligere foregik alt handlen fra både, men det havde militæret forbudt af en eller anden årsag. Vi kom stille og roligt sejlende, vi kunne se fremme, at der lå en masse små kanoer. Der sidder to i hver kano, med alle deres souvenir. Da de så os, havde de kun det ene formål, at ro så hurtigt de kunne, og derefter tage fast i siden af vores båd og virkelig hage sig til os i forsøg på at sælge. Det de havde i bådene var gammelt skrammel, der ikke var vær at købe. Vi sejlede ind til bredden, her var der endnu et marked. Dette marked ligger uden i søen, på en form for lille ø. Udover grønsager og frugt kunne her også købes de samme ubrugelige souvenir.

Efter vi havde se markedet gik turen videre. Alle huse står på pæle og indeholder forretninger, fabrikker og beboelse. Ved hver forretning blev vi budt velkommen, med the og noget sødt. Theen drak vi ikke, da det ofte er lokalt vande der ikke er kogt, eller opvarmet the, fra andre besøgende.

Vi sejlede igennem landsbyen der er bygget på pæle. Der er mange langhuse med fabrikker, her sidder for det meste kvinderne og væver. Vi sejlede til restauranten som vi have for os selv. Her fik vi en god middagsmad medens Magnus, Rasmus og Frederikke kunne lege lidt i vandet. Mens vi sad og spiste, kunne vi høre lyden af alle de væverier der er i området. Efter middagsmaden gik vi hen til et væveri hvor vi så hvordan de forarbejder råstoffer inden de væver det. Der væves bla. med en form for siv, der ligner hør. Der indkøbes silke der farves med farve fra Kina.

Efter vi havde set hvordan de vævede, gik turen videre til et bådværksted. Her laves langbåde og kanoer i teaktræ. En sådan langbåd koster ca. 1000$ uden motor. Så det er en båd ikke alle har råd til, til gengæld koster en kanoen ca. 300$.

Vi sejlede videre til smeden. Her laves der knive, og mange forskellige former for redskaber til især landbruget. Stålet er gamle fjeder fra biler og lastbiler. Her arbejder 4 mænd og en dreng. Drengen sad på toppen af blæsebælgen og styrede luften til messen. Den ene mand holdt det rødglødende stål, medens de 3 andre mænd hamrede på skift på stålet for at forme det. Hammerne de hamrede med er meget tunge og de hævede kun hammeren ca. 20-30cm. for hvert slag. De udnyttede overhovedet ikke kraften fra hammeren med et ordentligt sving, men hamrede bare løs på stået.

Det var begyndt at blæse op og vi kunne se at det trak op til uvejr. Vinden var ret kold. Vi sejlede videre til en fabrik/forretning hvor de laver cigar og cerutter. Tobakken i cigaren og cerutten kommer fra palmerne, og filtret er fra majs. De bliver håndrullet med et blad fra et af de lokale træer her. Vi ser mange lokale ryge på disse cigar og cerutter, så de må jo smage godt.

Vi sejlede videre, vi havde lige en pagode vi skulle se som det sidste inden turen gik tilbage til hotellet. Undervejs så vi de flydende haver. Det er her de bla. dyrker tomater og blomster. Haverne flyder over vandet, og når der kommer en båd sejlende bevæger de sig. Tomatplanterne står i rækker og mellem rækkerne sejler de i deres kanoer og passer planterne. Mens vi så på disse haver begyndte der at regne. Vi fik hurtigt paraplyerne slået op for at komme i ly. Efter ca.15 min kom vi til den pagode vi skulle se, det var dejligt at komme i læ for uvejret. Det er en pagode der som en af de eneste er bygget på teaktræs pæle.

Efter besøget i pagoden var regnen ved at stilne af. Vi var dog nød til at sejle videre de sidste 45 min. da det ellers ville blive for mørkt til at sejle. Magnus satte sig ved Dennis, Rasmus ved chaufføren og Frederikke ved Birgitte. Så var det om at pakke sig god ned under paraplyerne, for at få læ. Vi kom godt frem og ind i bilen, nu skulle det blive godt at få tændt for varmeapparatet og få varmen. Men nej, varmeapparatet er slået fra da det normalt er meget varmt her. Tilbage på hotellet frøs vi alle og trængte til at få et tæppe over os. Så der var ren hygge, indtil vi tog ud for at spise aftensmad. Nu regnede det igen og da vi kom ind der hvor vi skulle spise, fandt vi hurtigt ud af at det varmeste sted var i køkkenet ved siden af brændekomfuret. Hernede saver de ikke brændet op, nej de bruger ”Fedtmulemetoden”, nemlig at stikke 2m lange grene ind i komfuret og så lade enderne stikke ud. Efterhånden som det så brænder, skubbes brændet længere ind. Dette var lige noget for drengene at hjælpe med til.

Efter en god lang dag, var alle trætte, og vi kom tidligt i seng. Det bliver rat med den kort dag i morgen, hvor programmet lyder på ren afslapning.