Vi forlod byen Kalow med kurs mod Inle søen. Undervejs skulle vi ind og se et par grotter. Den første grotte vi kørte til, var en slags tunnel og den anden var et par store kamre. Begge fyldt med Buddha figurer. Vejen ud til den første grotte gik igennem et meget kedeligt landskab. Alle træerne og vegetationen var hugget ned. Nu var her spredte marker og landskabet var ellers goldt, tørt og støvet. De landsbyer vi kom igennem var der ej heller noget ved, et rigtigt gudsforladt sted. Fremme ved grotten kom der en dreng ridende på en vandbøffel. Herude ser man ligeså mange oksekærrer og hestevogne som motorkøretøjer.

Grotten var en stor oplevelse. Først og fremmest var der mange Buddhaer herinde, men det mest interessante var alle flagermusene. Vi så både flagermus, der fløj rundt i grotten og mange flagermus, der hang i loftet. Et sted var der nok 20-40 flagermus der hang i loftet. Her var også fyld med diverse drypstensformationer. Ved enden af tunnelen, lige før vi gik ud igen, var der en lille indgang ned til endnu en grotte. Denne grotte gik over 1000m ned i dybet, men der var ingen ilt dernede, så denne del var der ikke adgang til. Udgangen af grotten var også en oplevelse. Der var et højt kammer og i loftet kunne vi se op imellem træernes rødder. Heroppe lå der en stor klippeblok, kilet fast mellem siderne og med trærødderne voksende ned omkring. På vej tilbage til bilen var Rasmus og Frederikke helt vilde med vores chauffør og ville hele tiden bæres af ham. Han nød også børnene og legede med dem. Det er vidst en præstigefyldt ting med hvide børn omkring sig.

Nu kørte vi videre mod næste grotte, Pindaya grotten. Denne grotte kaldes også grotten med de 8.000 Buddhaer. Ja, og der er virkelig mange Buddhaer og mange steder med små meditations huler. Efter legenden blev grotten fundet af 7 søskende. De 7 søskende fløj hertil hver weekend og badede i en nærliggende sø. Men en dag havde de leget så godt og længe at de ikke kunne flyve hjem før det blev mørkt. De var nød til at finde ly for natten, og fløj rundt i området. Her fandt de grotten, hvor de ville sove til næste dag. men hvad de ikke vidste, var, at inde i grotten levede der en kæmpe edderkop. Denne edderkop levede af at spise mennesker. Edderkoppen spandt derfor et meget stort og tykt spindelvæv ved indgangen, så de ikke kunne slippe ud. Da de 7 søskende vågnede næste morgen, kunne de ikke komme ud, de viste at de ikke måtte røre spindet, og begyndte at kalde på hjælp. En prins var i nærheden, og vha. sin bue, dræbte han edderkoppen og befriede pigerne. Senere giftede han sig med den yngste at de 7 søskende.

På vores vej væk fra grotten kom vi forbi flere grupper af børn som stod langs med og tiggede efter penge. Desværre var der flere turister m.m. som smed penge ud til disse børn, så de sprang efter alt hvad der kom fra bilerne. Det har som resultat at der er en del der omkommer, fordi de løber ud på vejen for at samle pengene op eller for at gøre opmærksom på sig selv. Vi morede os med at vinke efter dem og så smide et par småsten ud til dem, som de kastede sig over som gribbe. Efter en kort køretur fik Magnus det dårligt og vi holdt ind. Han kastede op ud af fordøren, her kom hele frokosten, ja og gæt engang, de lokale kyllinger og hunde kom straks og begyndte at spise varm mad. Efter en lang kører tur var vi endelig fremme ved Inle søen, hvor vi fandt ly for natten.