Byen Karlow, hvor vi bor, er kendt for sine trekkingture. I dag skulle vi ud på en dagstur. Vores guide hentede os en times tid efter daggry, medens det endnu var køligt i vejret. Guiden var af Nepalesisk og Indisk afstamning og havde samme alder som os, 35 år. Han viste sig at være byens barber og vældig flink at snakke med. Han var meget god til engelsk og gav megen god information undervejs. Ja, og selvfølgelig gik han i klip klapper. Vores chauffør gik også med os på turen, hvilket var første gang han var med på trekkingtur. Han havde forventet at det ville blive en let tur når børnene var med, men han blev klogere.

Turen startede fra hotellet og vi gik igennem byen og videre op gennem nogle områder med bøndernes huse. Videre ud ad en stenbelagt jordvej til oksekærrer. Det første vi kom til var nogle grøntsags marker i bunden af dalstrøgene. Disse marker var smalle og blev vandet af en lille bæk. Det er tørtid for tiden, så der var næsten ingen vand i bækken. Vi så bl.a. en bonde vande en mark med blomkål, det foregik ved hjælp af en lang bambuspind med en skål for enden, hvormed han skovlede vand op og smed ud over marken.

Vi fortsatte videre ad jordveje og bjergstier op gennem dalstrøg og over bjergpas. Området her består af mange stejle bjergsider, skabt ved erosion gennem tusinder af år. Oprindeligt var bjergskråningerne dækket af tyk regnskov med mange høje træer. Desværre har militær regimet sørget for at skoven er hugget ned og her kun er spredt underskov eller ingenting tilbage. Mange steder dyrkede de enten the, appelsiner eller bjergris på de stejle skråninger. Det virkede dog ret bart og goldt sammenlignet med de få tilbageblevne skovstrækninger. Konsekvensen var også tydelig at se, som hyppige bjerg og jordskred, samt et voldsomt skifte i klimaet. Førhen var der kun to årstider; tørtid og regntid. I regntiden regnede det meget kraftigt morgen og aften, med almindelig regn i løbet af dagen. Nu til dags er regntiden kortere og der falder ikke nær så meget regn, ja det regner så lidt at regntiden er højsæson for turisterne. Guiden fortalte at han tydeligt havde kunnet mærke klimaskiftet da skoven forsvandt.

Omkring middagstid kom vi til et par landsbyer. De levede mest af the dyrkningen og en slags kastanjer, som indeholder olie. Omkring disse to landsbyer var der overhovedet ingen træer tilbage og det er vidst kun et spørgsmål om tid før jorden er helt udpint eller vasket væk. Vi var så heldige at blive inviteret ind i et par langhuse og se livet herinde. Inde i disse langhuse lever 2 eller flere familier side om side. Hver har eget ildsted og man holder sig i sin egen del. Tiden er dog ved at være løbet fra langhusene og vi så flere steder at de byggede nye huse side om side i stedet. Deres traditionelle dragt er blå, og der bæres en hovedbeklædning hvor håret bliver pakket ind. En gift kvinde bæger desuden træringe rundt om maven. Der er også tradition for at de unger gifter sig inden for landsbyen, der bliver gift 3-4 par ad gangen, og der bliver holdt en meget stor fest. Hvis de gifter sig med en fra en anden landsby, kan pigerne ikke blive i byen, og må ikke besøge den. Der er lempet lidt på dette, da pigerne gerne må vende tilbage for at besøge familien når der er fest. I disse landsbyer hjælper de også hinanden med alt. De er fælles om høstning og deler overskuddet ibland sig. Vi fortsatte derefter op ad bjergene op mod et udsigtspunkt for frokost.

Frokosten blev indtaget med den flotteste udsigt over området. Til vores store overraskelse var der en Færing heroppe, så der blev snakket en del over maden. Det viste sig at han havde været herude 5 gange, og var meget begejstret for området og befolkningen. Frokosten bestod af en slags pandekager med noget kartoffelsalat i karry til. Det smagte godt, og alle spiste sig stopmætte. Efter en lang frokostpause gik vi hjemad.

På vej hjemad kom vi forbi et sørgeligt syn. Der var lavet en ny vej langs bjergsiden igennem gammel regnskov. Militær regimet ønskede at her skulle dyrkes træer med olieholdige frugter, som kan bruges til at lave biodiesel af, så de var i fuld gang med at rydde regnskoven. Vi kom forbi store grupper af mennesker, der ryddede skoven totalt og brændte alt af for herefter at plante de nye træer. Det var sørgeligt at se disse tvangsarbejder og alt den skade de forvoldte på naturen. Vores guide og chauffør var heller ikke glade for det, men der var ikke noget de kunne gøre.

På det sidste stykke vej hjemad fik alle børnene fornyet energi og de legede godt medens de løb i forvejen. Vi var hjemme ca. en time før solnedgang. Alle var trætte og helt støvet til, så det var godt med et bad. Vi har gået ca. 16km i dag.