Dagen startede med fødselsdagssang for Dennis, der runder det halvrunde hjørne, 35. Ellers gik det videre med køreturen. Det startede godt, vi var kommet tidligt afsted, og vejen var ok. Vi holdt en kort pause ved en lille landsby og så hvordan de laver bambus fletværk, stole, borde og meget andet.

Vi kørte videre og lige pludselig blev vi stoppet af en militærperson. Der var en vejspærring, så vi måtte ikke køre videre, i dag er nemlig en militærdag, og der skal være paradekørsel ind mod den nye hovedstad Naypyidaw.  Så vi måtte vente i vejsiden til det var overstået, og det kunne godt tage en times tid. Nå, men når man nu er havnet ude i en lille landsby, benyttede vi lejligheden til at se os omkring. Vi gik ned igennem landsbyen, fandt skolen og bag den mødte vi en munk, som inviterede os ind at se hans nye pagode til landsbyens beboer. Han var meget stolt af at vise os hvordan de lokale var ved at lave murstenene for ham. Det foregår på den gammeldags måde med en åben lergrav hvor leret æltes med fødderne, for derefter at formes i en simpel træform. Stenene soltørres og til sidst stables de i en åben ovn for brænding. Det er tydeligt at disse sten ikke vil blive gennembrændt til hårde sten som vi kender dem.

Efter en stund blev der kaldt på os, nu var vejen igen farbar og vi kunne fortsætte. Vi nåede lige at kikke ind i skolen, der er ingen børn, da der er sommerferie. Skolen funger under byggeriet som snedkeri, så borde og bænke er skubbet godt op i et hjørne, og der ligger træ og flyder over hele gulvet. Munken fortalte at de brugte små tavler til alle børn, da papir var meget dyrt.

Turen fortsatte, og i en by spurgte chaufføren os om vi ville se et tog. Vi troede først at det var endnu et damplokomotiv, men det var et passagertog der var fyldt op til randen. Vi så det komme ind på stationen, virkelig fyldt op til randen. Folk hang ud af vinduerne og dørene. På taget var der også helt fyldt med mennesker. Det var som at se en gammel vestern, hvor røvere og banditter sidder på taget at toget. Her så vi de lokale side på taget at dette eksprestog, mens det kørte. Det skal lige siges selvom der er tale om et eksprestog, køre det ikke særlig hurtigt, max omkring 30km/t.

Vi nærmede os efterhånden bjergene og højlandet. Landskabet ændrede sig og blev mere og mere tørt. På et tidspunkt var det næsten ren ørken vi kørte i. Det var vældig støvet. Vi kom videre til et område hvor alle de lokale var ved at lave mursten. Alle marker var fuldstændig gravet op og der var små ”teglværker” overalt. Vi fik at vide at bønderne var fordrevet herfra og nu var folk ved at lave mursten til den nye hovedstad.

Kort efter kom vi til den nye hovedstad, Haypyedaw. Navnet betyder noget i retning af ”det kongelige rige”, hvilket siger en del om hvordan militærdiktaturet ser på sig selv. Hovedstaden flyttes fra Yangon hertil af ”sikkerhedsmæssige” årsager, da bjergene kan yde god beskyttelse. Selve flytningen gør at ca. 1 mio. mennesker skal flyttes hertil fra Yangon. Her har engang for flere hundrede år siden ligget en gammel kongeby.

Vi kom til bjergene og kørte østover. Der var endnu 3 timers bjergkørsel inden vi nåede Kalow. Det meste af vejen foregår at smalle og humpede veje, der snor sig op ag bjergsiden. Vejen er en af de vigtigste forbindelser til Kina og her kører meget tung trafik. Selve vejen er så smal at der kun er plads til et køretøj på asfalten ad gangen, så vi var tit inde i grøften og holde stille når der kom en lastbil imod os. Vejens betydning gør at de er ved at udvide den. Alt bliver lavet pr. håndkraft, så det tager sin tid og kræver mange mennesker. Vi så mange arbejdshold hugge sten løs med hammer og mejsel. Dette var mandearbejde, kvinderne samlede skærverne og sorterede dem hvorefter de bærer skærverne i flettede bambuskurve på hovedet. Selve asfaltarbejdet foregik som sædvanlig med de bare næver og det er ofte børn, der laver dette arbejde.

Vi nåede Kalow lige før solnedgang. Kalow er en lille bjergby som blev brugt som ferie og kurophold under den britiske kolonitid. Derfor er mange af husene inspireret fra den tid. På grund af byens høje beliggenhed, 1300m over havet, er her både fyrtræer og hyldebærtræer. På hotellet har den ene af ejerne 3 piger, den yngste er på alder med Rasmus. Så da isen var brudt, kom der gang i legen. Magnus, Rasmus fandt nemlig et dødt firben, de jagtede pierne med. Frederikke fik lov til at låne en cykel. Det er længe siden hun har cyklet sidst, og hun savner det.

Så det var den måde Dennis holdte sin fødselsdag på, en lang køretur blev det til.

Dagens vejr; sol, temperatur ca. 35-40^oC i lavlandet og 25^oC i bjergene.