| Søndag d. 26. marts 2006

 
 
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|

I dag stod vi tidlig op, vi skulle videre til næste mål, Inle søen, 2 dages kørsel nordpå, ca. 350km sydøst for Mandalay. Undervejs skal vi overnatte i en lille by, Toungoo. Alle forventede at det ville blive en lang og begivenhedsløs køretur, men vi tog fejl.

Efter vi havde kørt en ½times tid, var vi så heldig at se et damplokomotiv komme stille og roligt imod os. Alle var straks fyr og flamme for det er jo ikke hver dag man ser et damplokomotiv i aktion, og så endda med 20-30 godsvogne bag sig. Chaufføren syntes ikke det var noget, det var jo bare et godstog. ”Nej, nej! Det er et damplokomotiv” sagde alle tre drenge. Toget passerede os og forsvandt. Chaufføren spurgte om vi ville se det igen, og det behøvedes han kun sige en gang. Han vendte bilen og kørte tilbage til byen og fandt stationen. Her var virkelig stille og roligt, som i en rigtig søvnig western by. Vi skyndte os ned på skinnerne og ventede på at toget kom. Det var flot og fascinerende at se dette store sorte damplokomotiv, fra en svunden tid, komme kørende stille og roligt ind på stationen og forbi os med alle sine godsvogne på. Både store og små drenge fik en god oplevelse her. Toget stoppede og drengene fik lov til at komme op i damplokomotivet, hvilket de virkelig var stolte over. Vores chauffør fortalte at der stadigvæk kørte 20-30 damplokomotiver rundt i denne del af Myanmar.

Vi kørte videre og i en lille by havde vi et lille stop for at se på et lokalt blomkålsmarked. Det interessante her var det store opbud af oksekærrer og hestevogne fra de lokale landsbyer. Rasmus var sulten efter bananer og vi fik købt bananer. Alt imens vi købte bananer, stod næsten hele byen stille for at kikke på hvem vi nu var. Især Birgitte blev der kikket på, med alle hendes lange fletninger. Kvinderne fik rigtig studeret hvordan de var lavet.

Turen gik videre, og tro det eller lad være, men pludselig så vi endnu et damplokomotiv komme tøffende. Det passede med at vi alligevel skulle holde ved jernbaneoverskæringen så der var tid til at se på toget, der stille og roligt tøffede forbi. Det var altså helt utroligt at se hele to fuldt funktionsdygtige damplokomotiver på samme dag.

Og som om det ikke var det, men der var også vejarbejde her. Det foregår 100% med håndkraft. Tjæren varmes i gamle olietønder, der står omkring et bål. Skærverne håndsorteres og sigtes, hvorefter de lægges ud pr. håndkraft. Tjæren ”vandes ud” pr. håndkraft. Dette slags vejarbejde ser vi rigtig meget af her i Myanmar.

Sidst på eftermiddagen, var vi fremme ved Toungoo, hvor vi skulle overnatte. Vi har fundet et lille og hyggeligt sted, med navnet Mother Gesthous. Men forinden ville vores chauffør lige indenom benzintanken og fylde på. Det er ikke lige så enkelt som hjemme. Det foregår ved militærets tankstationer og der er rationering på 2 gallons pr. dag. Så noget må også købes på det sorte marked. På militærets benzintanke er der altid fyldt med soldater, nok 5-7 stykker hvert sted. Men dette sted var der helt vildt mange, f.eks. stod der en uniformeret mand i indkørslen med et maskingevær, og der lå også en soldat på taget af en lille bygning. Vi kunne ikke få lov til at komme ind på tankstationen fordi der var inspektion af en eller anden minister, derfor alt det sikkerhedsopbud. Nå, vi fik ikke benzin på denne gang, og kørte i stedet for ind på vores guest house, hvor børnene legede indtil solnedgangen.

Her i Myanmar er der mange specielle og anderledes køretøjer. Der er dog lidt system i det: Gammeldags transportmidler som oksekærrer og hestevogne bruges af bønderne. Meget gamle lastbiler tilbage fra tiden lige efter anden verdenskrig kører med alverdens ting, dog mest mennesker eller bambus. Disse lastbiler hedder Hino og kommer fra Japan. Så er der myriader af cykler med sidevogn og nummerplade, der bl.a. transporterer familier og diverse gods. Biler er der ikke mange af, og dem der er, er af ældre dato fra 1980’erne, importeret fra Japan, så de er højrestyrede, og de er alle hvide. Det er mærker som Toyota  Corolla og Nissan. Der er også mange Nissan lastbiler fra 1980’erne. Og så er der alle de Kinesiske køretøjer; militære lastbiler, almindelige lastbiler, små lastbiler med en pruttende 2 takts motor, små mærkelige motordrevne vogne (også med en 2 takts motor) og sidst er der de gamle Land Rovere og jeeps. Ja og selvfølgelig deres Kinesisk kopi af Landrover.

Dagens vejr; sol, temperatur ca. 30-35oC.

 

Hele familien foran et damplokomotiv.

Et damplokomotiv.

Vejarbejde.

En cykel med fuld læs.