| Fredag d. 24. marts 2006

 
 
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|

Vi har lejet en bil med chauffør/guide for de næste 10 dage. Om morgenen forlod vi Yangon med kurs nordøst over, først til Bago og så videre til den gyldne klippe, der ligger nær grænsen til Thailand. Vi fandt hurtigt ud af, at vi havde været heldige med valget af chauffør. Han var meget god til engelsk og vidste meget om de steder vi kom forbi. Det var tydeligt at han kunne lide sit arbejde og nød at snakke med udlændinge. Han fortalte bl.a. at han havde deltaget i demonstrationerne i slutningen af 1980’erne mod socialismen, hvilket senere førte til det nuværende militærdiktatur. Han syntes ikke om det nuværende styre, men samtidig havde det også været godt for landet på mange måder. Mange ting var blevet forbedret i denne tid. Bl.a. var der blevet bygget en del dæmninger og kanaler således at der nu kunne høstes ris 3 gange årligt frem for tidligere kun 1 gang. Alle har nu hvad de har brug for og levestandarden er virker høj. Det er derimod ikke muligt for dem at forlade landet, ej heller at udtrykke deres mening.

Vi kørte ca. 1½ time inden vi var fremme ved byen Bago med sine mange templer og Buddhafigurer. Disse Buddha her, har træk fra Indien, og ser anderledes ud end dem vi har set i Thailand. Buddha her er mere hvid, der er mærke i panden (lig den hinduer bruger), og ansigtet er mere smilende. De liggende Buddha ligger meget mere naturligt end dem vi har set i Thailand. Vi var rundt forskellige steder og så 3 templer, og 3 liggende Buddhaer. De liggende Buddhaer var hver over 50m lange og meget imponerende at se på. Det ene af templerne var der en danser, der danset til musik af trommer, klokker, og alt hvad der kunne spilles på, samt der var en sanger, der sang til. Musikken var så høj, at vi holdte os for ørene, og det larmede som en hel flok unger der får lov til at gå ind i en musikforretning og prøve alle instrumenter på en gang. Danseren var en mand der var forklædt som kvinde. Efter skikken, har denne danser en spicel evne, der gør, at han kan tænke som en kvinde. Derfor er han udvalgt til at danse her i templet. Der var en del kvinder der tilbad ham, og under dansen, fik han penge.

Efter besøget i Bago gik turen videre til byen Kyaiktiyo. Vores chauffør fandt her et meget hyggeligt ressort til os. Det ligger lige i udkanten af byen, og her er have, så Magnus, Rasmus og Frederikke rigtig kan få løbet lidt krudt af. Vi har alle siddet en del, og Magnus, Rasmus og Frederikke trænger til at få bevæget sig.

Om aftenen, medens vi sad på hotellets restaurant og kiggede ud på vejen, kunne vi se de lokale komme hjem. Mange kom kørende i stille og roligt tempo med deres oksekærrer medens andre kom i diverse tøffende køretøjer, eller med bus. Og så var der hestevognene med deres bjælder på. Første gang vi hørte bjælderne fra en hestevogn, der passerede os ude på vejen, kunne vi høre Magnus, Rasmus og Frederikke synge ”bjældeklang bjældeklang.” Det var lidt hyggeligt at høre denne julesang spontant komme fra dem. Men en ting vi manglede, var sneen, det må vi vente med til næste år.

Selve køreturen herover tager ca.6 timer. Først var vi igennem et meget fladt landskab. Her dyrkes der ris. Den sidste ½ time, ændret landskabet sig til at få bjerge. Vejen var kringlet, og meget humplet.

Dagens vejr; solrigt og varmt, temperatur ca. 35oC.  

 

Vores chauffør Zawzy.

Høstning af jordnødder.