| Mandag d. 20. marts 2006

 
 
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|

Dagen startede meget stille og roligt.

Vi var nede i den lokale park, hvor der er en gammel fæstning. Vi har tit set denne fæstning udefra, men aldrig været derinde. Det var dog ikke muligt at komme ind i selve fæstningen, men børnene legede dog rigtig godt i parken ved floden.

Senere gik Dennis en tur med børnene ned til et lokalt tempel. På vej herned fandt børnene nogle kæmpeblade, som de legede med. Magnus var overbevist om at med sådan et stort blad i hver hånd, så var det muligt at flyve. Han turde dog ikke prøve lige med det samme, først skulle han lige spørge Dennis om hvordan man kom ned igen oppe fra luften. Dennis kunne berolige ham med, at han nok skulle komme ned igen, hvis det lykkedes at flyve. Lidt skeptisk prøvede han så at flyve, og det var en meget skuffet Magnus, der opdagede at han ikke kunne flyve. Magnus mente dog at det nok var fordi bladene ikke var gode nok.

Inde i templet gik vi en runde og så på alle malerierne på væggen. Det er noget som virkelig interessere børnene at høre om disse billeder fra buddhismen. Efter at have set alle billederne ville børnene ind og bede. De satte sig ind midt i templet og bad. Det tog et par minutter inden de var færdige.

Om aftenen, medens vi sad og spiste aftensmad, mødte vi et par fra England, som vi var ude at trække med i Chiang Mai for ca. 1 måned siden. Det var hyggeligt at møde nogle vi kender. Det er også dejligt at udveksle erfaringer fra hver vores rejser og eventyr. Og sjovt nok, senere på aftenen mødte Dennis et andet par, fra Schweiz, som vi også havde rejst sammen med i Vietnam for 2 måneder siden.

Dagens vejr; sol, temperatur ca. 30-35oC.

 

Magnus.

Rasmus.