| Lørdag d. 18. marts 2006

 
 
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|

I dag var det ellers om at komme tidligt på. Vi skulle afsted til Bangkok. Vi havde planer om at vi ville prøve toget, hvis der var plads. Men først skulle vi med dragebåd fra stranden om til den store båd fra PhiPhi ind til Krabi, derfra med bus til Suratrani på østkysten af landtangen og herfra enten med bus eller tog til Bangkok. Efter lidt forsinkelse pga. tidevandet, (hotelfatters dragebåd var på land og ikke i vand) kom vi afsted. Vi nåede lige båden der sejler mellem Phi Phi og Krabi. Ja, for at vi kunne komme afsted med dragebåden, var vi nødt til at skubbe den ud i vandet. Og sådan en båd er ret tung. Birgitte og Frederikke havde sørget for lidt proviant i form at kiks og lidt brød i går da de var inde for at få flettet deres hår, så det måtte vi klare os med til morgenmad.

Da vi kom til Krabi var alle chauffører, turarrangere og hotelhajer mødt op på kajen for ”at tage vel i mod os”. Vi tog en minibus ind til selve busstationen. Ganske som vi havde forventet, forsøgte vores chauffør nu at sælge os en tur til Bangkok. Hans selskab var ”lige det vi manglede”. Vi fik ham handlet ned i en pris, der var ca. 20% under den normale pris, og dette tilbud kunne vi godt acceptere. Det gjorde også at vi havde ca. 5 timer i Krabi til at se omkring.

Vi var ved at blive sultende, så vi trængte til noget at spise. Desuden havde det ærgre Dennis meget, at vi ikke nåede at se mangroveskoven fra båd, sidste gang vi var i Krabi. Dette fik vi nu mulighed for. Efter maden, tog vi en dragebåd ud i skoven. Vi sejlede langs skoven, og vores kaptajn var god, han sejlede rigtig langsomt så vi virkelig kunne nyde synet og komme tæt på skoven. Udover mangroveskoven, kom vi forbi en grotte. Denne grotte var meget simpel, og meget flot. Specielt ved denne grotte, var at gulvet var brast sammen, hvilket betød at flere af drypstenene var knækket/revet over herved. Der var også en stor lysning i endevæggen. Her kravlede Dennis og Magnus op. For at kommer herop var de nødt til at kravle via en stor trærod og et tov. Oppe i lysningen, kunne man sidde på en karm og det gik stejlt ned på begge sider. Lysningen var som et stort hul i endevæggen og udsigten ud over landskabet herfra var et rigtig flot syn.

Efter vi havde set på grotten, gik turen videre til en fiskefarm. På fiskefarmen havde de flere sjove fisk. Bl.a. en fisk de kalder bambusfisk, som puster sig op, når den bliver bange. Tager man den op af vandet ligner den en ballon. Fisken holder vejret, og når den bliver sat ned i vandet igen, er det som at give slip på en ballon. Fisken snore lidt rundt, samtidigt med at den puster luften ud. De havde også en ”kassefisk”. Denne fisk havde virkelig form at en kasse, samt den var hård som brusk overalt. Den fiskefarm vi besøgte, havde været hårdt ramt af tsunamien. Deres dreng havde ligget inde i huset og sov, da den ramte. Der var kommet 2 store bølger a 15m. Fiskefarmen havde revet sig løs, og var blevet fundet 5km, længere oppe i floden. Efter 2 bølge, var der ikke mere vand i floden. Drengen overlevede, og fiskefarmen så forfærdelig ud.

Efter denne tur, gik det tilbage til hvor vi skulle med bussen. Vi kom med minibus, og der var ikke meget plads. Der 11 sæder, men Thaierne mente at der skulle vare plads til 10 turister, chaufføren samt to lokale piger. Vi ved af erfaring at disse piger ofte er venner og bekendte, som ikke betaler for turen, hvilket betyder at de betalende turister må klemme sig sammen. Ja, dette har vi prøvet før så vi ville ikke være med til at sidde mast på turen og derfor nægtede vi at lade børnene eller os klemme sig sammen på sæderne. Desværre var de andre turister ikke modige nok til at støtte os, så det endte med at de måtte sidde klemt, 4 voksne på 3 bagsæder, medens vi og vores 3 børn havde hvert sit sæde.

Efter 2 timer i minibus, kom vi til Surat Thani, det er her man skifter til enten bus eller tog. Ganske som vi forventede skulle chaufføren lige omkring og sætte den ene af pigerne af, og derefter kørte han os ud på et eller andet lumsk sted i udkanten af byen. Her ventede vi ca. 1 time inden vi kunne komme videre. ”Tilfældigvis” var der et spisested her, men priserne er høje, og kvaliteten meget ringe. Der var desuden en møg irriterende thai unge, der var meget mere interesseret i at få kontakt med os, end vi havde med ham. For at komme i kontakt med Magnus, Rasmus og Frederikke, brugte han en stor møgbeskidt hund. Hvis der er noget der ikke virker hos os, er det en hund. Alle 3 børn er nemlig skrækslagne for hunde, og har bestemt ikke lyst til at komme i nærheden af den. Han forstod det overhoved det ikke, og forsatte. Dennis, blev irriteret, og bad han flere gange om at forsvinde med hunden, til sidst endte det med at Dennis slæbte drengen og hunden afsted. Efter ca. 1 time kom der en stor bus, vi skulle med. Det var ved at blive sent, der blev sat en film på tv. Det er som alle andre film, en rigtig B-film, ikke noget for børn. Men der var ikke noget valg, da vi sad forrest i bussen.

Efter filmen faldt Magnus, Rasmus og Frederikke i søvn. Dennis har meget svært ved at sove i disse busser, og faldt først i søvn langt over midnat.

Dagens vejr; sol, temperatur ca. 30-35oC.

Her boede vi.

Grotten.

Bambusfisk.