| Tirsdag d. 7. marts 2006

 
 
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|

Om formiddagen var Dennis, Rasmus og Frederikke ned ved stranden og lege medens Magnus og Birgitte sad oppe i hytten og lavede lektier. Rasmus byggede en bil af forskellige ting han fandt på stranden. Der var både døre, rat, gearstang, lygter og mulighed for at fylde benzin på. Det var en god leg som pirrede deres fantasi og rollelege.

Ved middagstid tog Dennis og Rasmus afsted, ud for at se hajer. Magnus tog også med. For ikke at trætte Rasmus unødigt valgte Dennis at gå så langt som muligt før vi gik ud i vandet. I teorien en god ide, bortset fra at alle stenene, både de store og de små, var hamrende varme af middagssolen. Så alle løb i bare tæer og sagde au, au, auuu. Det var virkelig ikke altid lige sjovt og ethvert sted med skygge eller lidt vand til at køle fødderne i var kærkomment.

Vi kom frem til den lille strand, hvorfra det er godt at gå ud i vandet og svømme over til hajrevet. Rasmus var meget fascineret af alle de flotte fisk, korallerne og kæmpemuslingerne. Magnus havde fået lov til at holde kameraet og var travlt optaget af at tage billeder. Rasmus svømmede fint afsted og havde rimelig godt tag i brystsvømningen. Dennis holdt sig hele tiden tæt på Rasmus i tilfælde af et eller andet, selvom det nok er Rasmus og Magnus, der er bedst sikrede med deres svømmeveste.

Vi kom ud, hvor hajerne holder til og Dennis spottede en stor haj på ca. 1½m nogle få meter foran os. Rasmus og Magnus var så travlt optaget af at kigge på små gule fisk at de ikke nåede at se hajen før den var svømmet væk. Vi svømmede videre, men så ikke flere hajer. Vi gik i land på den lille ø ved revet og hvilede os lidt inden vi igen gik ud for at finde hajer. Det samme gentog sig igen, Dennis spottede en haj, uden at drengene så den. Nå, nu ville Rasmus gerne ind til land og vi begav os ind mod kysten. Flere gange blev Rasmus lidt træt og kravlede op på ryggen af Dennis, men han hoppede hurtigt af igen og ville svømme selv.

Godt inde på kysten igen gik vi hjemad igen ad de store varme sten. Nu var der lidt mere skygge og knap så varme sten. Næsten hjemme mødte vi Birgitte og Frederikke, som kom svømmende. Nu var drengene lige pludselig ikke for trætte til at svømme mere og vi svømmede sammen tilbage til vores strand. Her legede vi en del og havde det rigtig sjovt. Rasmus tog sin svømmevest af og legede i vandet uden. Han er ret fortrolig med vandet og tog flere gange hovedet ned under vandet uden maske og snorkel. Magnus ville ikke stå tilbage og lagde også sit udstyr. Igen blev der leget og sprøjtet med vand. Solen var efterhånden ved at forsvinde bag palmerne og det var tid at komme op og blive skyllet.

Aftensmaden blev igen indtaget fra nabostedet med en fantastisk panoramaudsigt ud over Phi Phi øen og bugten.

Dagens vejr; sol, temperatur ca. 30-35oC.

 

Rasmus.

Frederikke får en ridetur af Birgitte, og Rasmus får en ridetur af Dennis (foto Magnus)