| Lørdag d. 4. marts 2006

 
 
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|

Vores første nat i de nye hytter var skøn, og det var endnu skønnere at vågne op og slå skodderne fra og nyde udsigten over det flotte blå hav. Vi har 2 hytter, en til drengene og en til pigerne. Drengehytten er også udnævnt til at være legehytte.

Dennis og Magnus tog ud på en lang svømmetur på revene for at se hajer, men de så ingen. Til gengæld fik de set mange flotte koraller og andre fisk. Magnus fik svømmet sig en lang tur, det går fint med denne svømmevest, ja det kan til tider virke som om han er en habil svømmer. Men vi må ikke glemme at uden vesten eller maske og snorkel, så kan han ingenting. Rasmus, Frederikke og Birgitte var inden på stranden og lege imedens.

Om aftenen gik vi op igennem junglen og spiste aftensmad på toppen af en klippe på sydspidsen af Phi Phi øen. Restauranten hedder meget rammende Phi Phi Hill. Herfra var der den skønneste udsigt ud over en bugt og med lodrette klipper som baggrundskulisse hvor solen går ned bag. En smuk kulisse. Alle sad og nød udsigten medens vi spiste. Efter maden var der video på programmet, det var Harry Potter, som børnene elsker.

Det blev lidt sent inden vi skulle hjemad igen igennem junglen og det var en mørk tur. Heldigvis havde vi pandelygte med.

Dagens vejr; sol, temperatur ca. 30-35oC.

 

Magnus, Frederikke og Rasmus.

Aftensol.