Planen for i dag var at sejle ud til Phi Phi øerne. Vi startede tidligt for at komme ned til båden til Ko Phi Phi. Hotelmutter ville gerne arrangere turen for os, men af erfaring ved vi, at det bedst kan betale sig at ordne det hele selv, især er vi blevet snydt med priserne for børnene. Vores slutpris til vi var derovre endte dog med det samme som hotelmutter ville have, så hun var ingen snydepels. Vi tog den lokale pick-up ”bus” til færgen, hvor vi også spiste vores morgenmad. Færgelejet var et nyt og stort anlæg ude midt i mangrove sumpen. Børnene fandt straks en lille bro hvorfra de kunne se krabberne lede efter mad, og de små lungefisk svømme eller kravle inde på mudderbankerne.

Båden sejlede kl. 10 og det tager ca. en time at komme over til Ko Phi Phi. Vi satte os godt tilrette udenfor på dækket helt fremme i stævnen. Her kunne vi rigtig nyde udsigten og slikke sol (lidt for meget). Udsigten herude var virkelig flot. Det minder meget om Ha Long bugten i nord Vietnam, men her er ikke nær så mange øer, skær og klipper. Vandet er dybblå, og vinden er lun. Turen gik godt, og vi kom godt frem til Ko Phi Phi. Herefter var det om at finde ly for natten. Det var middag, og temperaturen er meget høj.

Dennis fandt hurtigt et godt og stort værelse, men priserne her er væsentlig højere en vi normalt betaler, men det var vi klar over inden vi tog her over. Efter vi havde fået pakket ud og slappet af var det tid til at tage en tur ned til stranden. Til vores store overraskelse var næsten alt vandet forsvundet, det mente børnene. Det var så lavvandet, at den smukke sandstrand lå langt inde på land. Vi gik ud igennem småpytterne og sandbankerne for at komme ud til vandet. Her i de små pytter var der mange småfisk og krabber.

Rasmus var så uheldig at skære sig i foden så det blødte en del. Dennis gik hjem med ham på skuldrene. Vi andre blev ved vandet, og fik gravet en masse kanaler og huller. Det var sjovt at få vandet til at løbe ned i hullerne, i stedet for ud i havet. Inden vi nåede at komme hjem, kom vi lige forbi mindeparken for ofrene ved tsunamien d. 26. dec. 2004. Blandt navnene på de omkomne, her på øen, kunne vi genkende nogle danske navne. Magnus og Frederikke syntes det var synd for de familier det var gået udover. De var samtidig glade for at det ikke var os.

Langs stranden er der skilte med evakueringsruter i tilfælde af en ny tsunami. Disse skilte har vi kun set her hvor der er mange turister og hvor tsunamien ramte. Der var f.eks. ingen af disse skilte på Ko Samet eller andre steder.

Efter en lang, og varm dag, var det godt med noget aftensmad. Denne blev nydt ved en strandrestaurant i nærheden af havnen.