| Mandag d. 27. Februar 2006

|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|

Vi startede tidligt for at komme ned til stranden medens det stadig var højvande (stranden bliver ret kedelig og mudret ved lavvande). Børnene susede ud i vandet med deres nye svømmeveste på. De havde fået at vide, at de først måtte få snorkeludstyr på, når de kunne svømme rigtigt. Det var en stor motivationsfaktor for Magnus og Rasmus. Efter et kvarter havde de vist tilstrækkelige evner til at svømme. Dennis hentede udstyret og i mellemtiden havde Frederikke også ”bestået svømmeprøven”. Rasmus og Magnus var helt vilde med at snorkle. Det var herligt at se, hvor de svømmede og svømmede. Magnus havde hovedet mere under vandet end over vandet og kunne godt helt glemme at holde sig tæt ved os. Rasmus nød det virkelig, han var heldigvis lidt mere forsigtig. Selvom de har vesten på, bliver de ganske forskrækket når de får vand i snorklen, og det må vi selvfølgelig tage os af. Rasmus tog også en del pauser fra alt dykkeriet for lige at lege eller være lidt oppe på stranden. Frederikke derimod har overrasket os lidt. Normalt er hun den største vandhund af de tre, og vil gerne flyde og have vand over hovedet. Men med maske og snorkel var hun pludselig meget forsigtig, især med at komme under vandet. Hun havde kun sit udstyr på i korte perioder.

Det var helt utroligt at se så hurtigt at Magnus og Rasmus udviklede fortrolighed med vandet og fik lært sig at komme fremad. Vesten og snorkeludstyret har været en god investering til dette formål. Magnus lærte i løbet af dagen følgende: Brystsvømning med armene og rigtig rytme i vejrtrækningen. Crawl arme og ben og kan faktisk svømme ret hurtigt med dette. Stå på skulderne af Dennis og hoppe i vandet herfra.

Ja, det sidste er han helt vild med. Det startede med at Dennis fik lokket ham til et lillebitte hop, så ville han ellers ikke mere, indtil Dennis fik ham til at gøre det med masken på og fortalte om alle de bobler man kan se når man lander i vandet. Det ville Magnus selvfølgelig gerne se og prøve. Det var den helt store succes og kort tid efter ville han kun springe i fra Dennis’s skuldre. Han har nok taget de første 50 spring i dag. En anden ting Magnus også var glad for, var at svømme sammen med Dennis ud hvor ingen af dem kan bunde, ej heller se bunden. Så svømmer han crawl i et tempo der næsten kan matche et roligt crawl fra Dennis.

Ved 14.00 tiden trak vandet sig tilbage og vi gik op til hotellet for at slappe af for varmen og solen. Vi er alle blevet godt brune igen, og skal lige sørge for ikke at blive forbrændte. Vi nyder den kulør vi ellers ikke normalt har. Det er dog lidt underligt, i Thailand er det moderne at være hvid, så nu er vi mere brune end nogle af thaierne. Ved 16.00 tiden gik Dennis og børnene ned til stranden igen medens Birgitte ordnede dagbog og hjemmeside. Nu var solen ikke mere så skarp og vandet havde trukket sig meget tilbage, alt var nu helt blotlagt. Vi fik hurtigt gang i en god leg, som bestod i at grave et sindrigt system af afvandingskanaler på stranden og samle vandet sammen i store søer som vi lavede med dæmninger. Det var en sjov og lærerig leg. Børnene har i dag lært meget om følgende; afvanding af marker, bygning af dæmninger, samt hvilken stor flodbølge der kan komme ved et digebrud. Det var en dejlig og lærerig leg, og der var mange nysgerrige turister, som fulgte interesseret med i legen.

Til aften var vi ude for at få aftens mad. Dette var et stort tag selv bord. Her kunne vi spise alt hvad vi kunne, og så var der fri is til dessert. Det nød vi godt af. Lige midt i aftensmaden gik lyset pludseligt ud og der om stearinlys på bordene. Nå, men det er ret normalt her på disse kanter. Efter 2-3 is, gik Dennis og Rasmus tilbage til hotellet. Rasmus var meget træt, og ville i seng. Magnus og Frederikke fik mere is, inden vi gik hjem.

I morgen forventer vi at tage til Ko Phi Phi, med båd. Her skulle stranden, vandet og naturen være endnu bedre, og der skulle være stører mulighed for at se en masse under vandet.

Dagens vejr; sol, lidt overskyet, temperatur ca. 30-35oC.

 

Magnus hopper.

Rasmus svømmer.

Frederikke svømmer.