Sidste dag her i Pak Beng skulle selvfølgelig også bruges på badetur i floden. Vi nød morgenmaden og udsigten over Mekongfloden fra vores nye hotels restaurant. Igen må det siges at udsigten simpelthen er fantastisk.

Rasmus og Frederikke ville gerne lege på værelset, så det brugte Dennis formiddagen til, medens Birgitte og Magnus læste lektier i hotellets restaurant. Rasmus har et stort behov for regelmæssigt at få lov til at lege med sit legetøj. Han er god til at fortælle os at ”nu trænger han til at lege”. Får han ikke lov, bliver han stille og roligt mere og mere umulig. Får han derimod lov til at få en kort pause, hvor han kan lege med Lego eller andet, så er han rigtig glad resten af dagen.

Ved middagstid pakkede vi strandtasken og begav os ned til floden. Vandet var faldet yderligere ca. 50cm siden i går. Det er ret fascinerende at se hvor hurtigt vandstanden falder, men den er jo også faldet ca. 15m på blot 3 måneder. Alle børnene var straks i gang med forskellige lege, og vi måtte også have en dukkert nu og da for at køle os af.

Pludselig kom der en flok lokale børn løbende ned til os. Flere af dem genkendte vi fra i går. Det var tydeligt at de var glade for at se os igen. Denne gang var de også mere modige til at lege med vores børn og omvendt. Der kom hurtigt gang i en fællesleg med at grave huller sandet. Herefter var det leg i vandet, hvor de lokale virkelig havde et forspring. De leger jo også hernede hver dag. Flere af drengene på ca. 10 år slår flikflak og saltomortaler fra stranden direkte ud i vandet. Den pige, vi i går forsøgte at lære brystsvømning, viste os stolt at hun kunne armtaget. Efter en ½ times fællesleg blev der ringet med gongongen oppe fra skoven, et signal til børnene om at komme derop og i løbet af få minutter var vi igen alene ved vandet.

På et tidspunkt pakkede vi sammen og begav os over til mudderstranden. Børnene var glade for at vise Birgitte vej; først vade igennem vandet over til den anden ø, derfra kunne vi nu gå næsten tørskoet videre til den høje sandbanke, klatre op ad skrænten op til det indtørrede mudder på toppen og videre ned til mudderstranden. Sandet var hamrende varmt at gå på herover og alle sagde av for hvert skridt. Fremme ved mudderstranden begyndte børnene straks at kaste størknet mudder i vandet som bomber eller det ramte mudderbredden og lavede de flotteste kratere. Herefter var det tid til mudderbad. Det var noget af det sjoveste vi har set. Tre børn kaste sig ud i dette dybe mudder, hvor de sank i til midt på lårene. I løbet af kort tid var de mudrede totalt ind til midt på overkroppen. Der blev sprunget ud i mudderet, sat sig ned, lagt sig ned, æltet med hænder og fødder og meget mere.

Det var nogle meget mudrede børn vi havde med tilbage. Frederikke tog sin T-shirts af og vaskede den, det er hun meget glad for at gøre. Drengene ville også vaske mudderet af sig. De gjorde det ved at springe i vandet oppe fra sandskrænten, til stor morskab for alle. Vi kan se at børnene bliver mere og mere fortrolige med vandet, men svømme kan de dog ikke endnu. Pludselig sprang Magnus for langt ud, ud hvor han ikke kunne bunde, Frederikke råbte efter hjælp og Birgitte var straks på vej ud efter ham. Men han klarede selv at svømme ind på sikker grund inden hun fik fat i ham. Det afskrækkede dog ingen af børnene i at fortsætte legen.

Om aftenen var det tid til at pakke sammen. I morgen tidlig tager vi båden opstrøms til Thailand. Det er en sjov fornemmelse om aftenen når dieselgeneratorene slukker rundt omkring i byen, og strømmen forsvinder. Når den sidste generator er slukket er der totalt ro her.