| Søndag d. 19. Februar 2006

|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|

Vi har sovet længe i dag. Vi ville blive en dag i byen, for ikke at skulle side i en båd 2 dag i træk. Vores erfaring fra sidst var, at det ville blive for hårdt og kede børnene. Vi gik en tur op igennem ”byen”, som ikke er andet end huse langs vejen. Vejen er dog landevej nr. 2 som går mod nordøst og direkte til Hanoi. Sjovt at tænke på at sådan en stor vej starter i sådan en lille flække.

Vi så det lokale marked, som ikke var ret stort, det sjoveste var dog at se den lokale ”slagter” som bestod af et bord for enden af markedet. Under bordet lå der mange knogler af dyr såsom bjergged og svin. Vi gik videre og kom hurtigt til den del af byen som turisterne ikke kommer til. Her gik livet sin stille gang. Rasmus var lidt smådårlig i maven og ville gerne hjem. Birgitte gik hjem med Rasmus og Frederikke. Dennis og Magnus fortsatte. Først kom vi til en gruppe drenge, der havde konkurrence med at skyde til måls med elastikker. Dennis, der har skudt meget med elastik dengang han arbejdede som blomsterplukker, var straks med i legen og kunne også vise drengene et par tricks med elastikkerne.

Vi gik videre langs vejen. Vi så bifloden løbe langt under os. Denne flod følger vejen hele vejen op til grænsen til Vietnam. Ved byens udkant gik vi væk fra den asfalterede vej og fulgte en sti op i bjergene. Dennis så en sort slange langs stien. Magnus fandt en hel kolonne af myrer marcherer over stien. Det kunne godt ligne hærmyrer. De var ret aggressive og drillede man dem, med en tynd pind, så angreb de pinden og bed sig fast med deres store kindbarker. Efter en km kunne vi se en landsby i det fjerne. Den var indhegnet med bambushegn og ved lågen stod der et par børn og vinkede til os. Vi gik derned og blev budt velkommen. Det var tydeligt at de sjældent så hvide mennesker i denne landsby. Vi var i hvert fald det helt store samlingspunkt for børn og gamle. Det blev dog lidt for meget for Magnus som gerne ville videre. Dennis syntes det nok var sikrest at gå tilbage ad stien igen. Landsbyen var en traditionel i gammel stil med bambushytter på pæle og et hav husdyr rendende frit omkring.

Vel tilbage på hotellet igen, var Rasmus blevet bedre igen og ville gerne til stranden og lege. Dennis og børnene gik ned til de store sandbanker langs Mekongfloden. Hernede fandt børnene en øde ø, som de meget gerne ville over på. De fandt også et sted at vade over til denne store flade sandbanke. Vandet var dejlig friskt, og havde en fin klar mokkafarve. Der gik ikke lang tid før alle børn var i fuld gang med vandlege. Senere begav børnene sig om på den anden side af øen og heromme var der en ca. 1½m høj skrænt i sandet, som fortsatte ned i vandet. Børnene syntes det var meget sjovt at sidde i vandet og grave huler ind i skrænten. Sandet heromme skred ud når man stod i vandet, men det var ikke noget der bekymrede børnene. Efter noget tid fandt de ud at hoppe i vandet. Det var nok dagens højdepunkt. De hoppede og hoppede i vandet til den helt store guldmedalje.

Solen gik ned bag bjergene i vest før børnene var klar til at forlade sandet og vandet. Det var nogle meget sultne børn vi havde til aftensmad den aften. Vi besluttede os at blive en dag mere og gentage succesen med en ”standtur” igen i morgen.

Om aftenen begyndte det at lyne i det fjerne. De kraftige lyn oplyste himlen ca. hvert 30. sekund. Om natten kom regnen ind over os. Det var et voldsomt regnvejr, så vi var spændte på om vandet ville være steget i floden i morgen.

Dagens vejr; sol og skyer med en enkelt kraftig regnbyge, temperatur ca. 20oC.

 

Lokale børn.

En pige.

Fremstilling af bambus væg til en hytte.