| Fredag d. 17. Februar 2006

|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|

I dag har vi været på raftingtur ude i bjergene. Alle var tidlig oppe og Magnus, Rasmus og Frederikke glædede sig til at skulle afsted. Det er længe siden vi rigtig har været uden at rafte i gummibåd sidst. De kunne tydeligt huske sommerens hit i Ungarn med alle de vandfald vi sejlede ned af. Så der var ingen frygt, kun glæde.

Vi var 2 familier afsted, os og en familie fra Adelaide, Australien som nu bor i Bangkok. De var lige heroppe på ferie en uges tid, da nu børnene havde vinterferie fra skole. Dem fik vi meget sjov med.

Turen startede med ca. 1 times køretur ud i bjergene i området nord for Luang Prabang. Det meste af vejen var grusvej så vi var godt støvet til da vi kom frem. Undervejs kom vi forbi mange små landsbyer langs vejen. Vi stoppede ved en af landsbyerne og gik lidt rundt. Livet her var dejligt fredfyldt og ligetil. Børnene legede rundt og alle havde god tid. De har mange børn og mændene har mange koner. Det helt store hit var, da Dennis fandt videokameraet frem og filmede de lokale børn, imens den lille skærm var vendt imod børnene. Landsbyen vi besøgte var midtlands folket. Et karakteristisk træk for dem er, at de transporterer deres habengut på ryggen frem for på hovedet eller skulderne. De lever af smålandbrug på bjergsiderne hvor de bl.a. dyrker bjergris.

Befolkningen i Laos er opdelt i 3 grupper. Højlands folket, midtlands folket og dal folket. De blander sig ikke med hinanden, men efter at opiums produktionen er ophørt er højlandsfolket begyndt at komme ned til dalen. Generelt ligner Laos folket ikke andre asiater; de har et rundt hoved, de er buttede, og har en bred fod med meget tykke tæer. Flere har også ægte brunt hår. De kommer oprindelig fra det sydlige Kina og Mongoliet og er kommet hertil ad floderne, bl.a. Mekong.

Nå, nu startede vores flodtur. Gruppen var udstyret med en gummibåd og to kajakker. Guiderne satte sig i gummibåden sammen med konerne og vores børn. Dennis og den australske far i hver sin kajak med hver af de australske døtre. Floden var ganske stille og ”vandfaldende” var kun kategori II så det varede ikke længe før Dennis begyndte at tage ”vandfaldende” baglæns for at få mere spænding på turen, til stor morskab for alle. Guiderne roste Dennis for hans manøvredygtighed og de kunne godt se at han havde erfaring i at håndtere en kajak. En anden sjov ting Dennis godt kunne lide at lave var følgende; læne sig langt ud til den ene side, skodde på vandet med pagajen og så ellers tippe kajakken således at personen foran var bange for at kæntre når der løber vand ind sidelæns i kajakken.

Turen var flot nedad floden og med de stejle bjerge på hver side. Undervejs så vi mange børn lege langs flodbredderne, vandbøfler og folk der fiskede. Men her var ikke skyggen af andre hvide mennesker. Til frokost fik vi en dejlig rigsret med kylling og desserten var forskellige frugter. Alle var mætte og glade da vi fortsatte. Undervejs byttede vi rundt et par gange. Magnus og Frederikke prøvede hver at sidde i kajakken med Dennis, det var de meget glade for og begge ville gerne ro kajakken alene, hvilket ikke altid gik som planlagt, men de skal jo lære det. Under turen var der de fleste børn i vandet, for at blive kølet ned.

Landskabet vi sejlede i, var rigtig flot med skovklædte bjergsider. Desværre så og hørte vi flere steder hvordan de lokale er i fuld gang med at rydde skoven for at få marker til bjergris m.m. Så det er kun et spørgsmål om få år, før skoven er helt væk fra bjergsiderne, sørgeligt at tænke på.

Efter turen på floden, skulle vi tilbage til Luang Prabang. Det var i samme vej, som vi kom af, og vi blev lige så støvet igen. Herefter kom vi i bad, og fik os noget at spise på vores stam spisested.

Dagens vejr; sol hele dagen, temperatur ca. 25oC.

 

 

Lokal pige.

Rafting tur.

En vandbøffel.

Frederikke padler.

Det lokale tempel af stålplader og med malet billeder.