| Tirsdag d. 14. Februar 2006

|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|

I dag var en slap af dag. Vi sov længe, da vi har haft nogle anstrengende dage på båden. Vi havde planlagt at gå rundt i byen for at se hvilke muligheder der er for evt. ture. Vi havde god tid, og vi har ikke bestemt os for hvor længe vi vil være her. Byen er meget fredelig, og her er mange templer. Vi har et tempel vi kan kikke over på fra vores hotelværelse. Det der overraskede os mest her i byen er deres meget høje priser og det gør det rimelig dyrt at opholde sig her. Turene var ikke til at komme i nærheden af pga. priserne, så vi er nok nødt til at finde et alternativ.

En af vores overvejelser går på at komme videre til hovedstaden Vientiane, enten med bus eller båd. Bussen koster 60$ og tager 10 timer med snoet og hullet vej så den har vi ikke lyst til da vi ikke vil være køresyge. Båden tager 2 dage og koster 400$, hvilket vi synes er alt for mange penge. Så det ender nok med at vi tager båden samme vej tilbage ad floden som vi kom hertil.

Om aftenen var vi på det lokale natmarked. Her er der meget til salg af lokalt fremstillet tøj, brugskunst og diverse tingeltangel. Dette marked starter hver aften lige før solnedgang. Så kommer de handlende og lægger deres bambustæpper ud på hovedvejen, som bliver spæret for alt trafik. Dette marked fortsætter til kl. 21.30. Det var en sjov oplevelse at se på alle disse boder og hvad de sælger. Aftensmaden spiste vi på et lille gadekøkken. Her er det muligt se maden før man vælger. Denne mad var meget populært for børnene som guffede i sig. Vi mødte også andre rejsende, som kunne give gode informationer om deres oplevelser forskellige steder i Laos.

Tilbage på hotellet var der ankommet en ny gruppe Thaier så der var igen fest, dans og lokale sange. Børnene synes det var meget interessant at sidde på vores balkon og se alt dette.

Dagens vejr; sol, temperatur ca. 25oC.

 

Et køkken.

Mandariner.

Opvask efter festen i går.