Vi vågnede ved hanegal, og morgen sang. Ja der var mange haner som galede før solopgang. Klokken var omkring 06.00 og det var tid at stå op. Udenfor var der bælgmørkt og hele byen var uden strøm, da dieselgeneratoren stadig var slukket. Så vi tændte stearinlyset og pandelygten, tog et koldt styrtebad inden det var tid at vække børnene og gøre klar til endnu en dags rejse på floden.

Lyset begyndte at komme og udenfor hang skyerne lavt over denne jungleby, som virkelig ikke var andet end huse langs vejen på skråningen ned mod Mekongfloden. Af og til var der også støvregn. Virkelig gråt og trist. Stille og roligt blev det mere og mere lyst. Vi fik vores morgenmad og madpakker med som vi kunne spise på båden. Vi gik ned til bådene og fandt båden vi skulle med. Der kom flere og flere folk ned til bredden for at komme ombord i båden. Det viste sig, at der kun var en båd som sejlede nedstrøms i dag, så der blev stuvet mange mennesker ombord. Flere brokkede sig, men dette grådige folkefærd ville hellere spare penge og så lade hånt om sikkerhed og bådens sødygtighed. Vi var heldige at vi havde siddepladser, der var andre der var nødt til at sidde på gulvet. Båden var at samme slags som dagen i forvejen, med bænke til at side på. Nå, vi kom afsted. Solen var ved at få magt over skyerne og varmen kom. Igen i dag var det en flot sejltur nedad floden langs med de skovklædte bjergsider. Det er tydeligt at se at vi er her nu i den tørre årstid. Overalt langs bredden er der kæmpestore sandbanker. Vandstanden er nok et sted mellem 15m og 25m under vandstanden i regntiden. På de øverst beliggende sandbanker har de lokale sået og plantet afgrøder, som så er indhegnet mod dyrene.

Dette smukke landskab var virkelig en fryd for øjet og det var ren nydelse at sidde og kigge på det ene smukke bjerglandskab glide forbi efter det andet. I dag kom vi forbi enkelte spredte landsbyer langs floden og vi så også enkelte lokale langbåde sejle rundt. Nogle fiskede og andre havde andre ærinder på floden. Men det var tydeligt at her ikke var meget aktivitet udover når turbådene kom forbi med turister. Mange steder gik vandbøflerne langs floden eller de lå nede i floden. Det er utroligt at der ikke er mere aktivitet langs så stor en flod, og at der ikke bor flere langs flodbredden. Men det kan nok skyldes at der var en del klippeskær.

Båden sejlede rask afsted, men når vi kom til de kritiske passager, med stryg og skjulte klippeskær satte skipper farten meget ned og det var tydeligt at de nødigt ville ramme et skjult klippeskær. Båsen vippe fra sid til side, og vi holdt alle vejret. Dem der stod op, skulle sætte sig ned, for at få tyngepunktet længer ned i båden. Båden var lastet til det yderst, og for at udnytte pladsen mest muligt, var der lastet ris i midtergangen, som man gik på, når vi f.eks. skulle på wc.

En times tid før solnedgang ankom vi helskindet til den 3. største by i Laos, men den største turist by ved navnet Luang Prabang. Båden lagde til og da vi vidste at det ville tage sin tid inden alt bagagen var losset, og vores lå nederst, blev Dennis sendt op i byen for at finde logi for natten. Her var mange guesthouses men ikke lige nogen som passede os, de var enten for små, for dyre, eller stank af skimmelsvamp. Dennis fandt dog et rigtig hyggeligt sted, med en dejlig atmosfære og i baggården var der dækket op til et større selskab. Her sad et orkester og spillede og om aftenen spiste vi på stedets restaurant til tonerne af denne musik. Hen ved sengetid ankom selskabet, en Thailandske gruppe turister. Der blev spillet, sunget og danset for dem i gården. Det var flot at se disse traditionelle danse og folkedragter. Magnus, Rasmus og Frederikke var også meget populære at fotografere. Og den ting de har lært mens vi har været på rejsen, er som alle andre børn at stikke hånden frem. De gjorde de også, og sagde 10 Bath. Thaierne syntes det var sjovt, og gav dem penge så de kunne blive fotograferet med dem.

Dagens vejr; overskyet om morgenen, sol resten af dagen, temperatur ca. 20^oC.