Dagen i dag er rejsedag til Laos. Vi stod tidligt op og tog med bussen til Chiang Khong, som ligger ved Mekongfloden, ved grænsen til Laos. På busstationen fandt vi bussen, og satte os ind i en ældre model anno skrammelkasse. Vi tænkte hvad skulle vi nu ud på? Vi har den sidste tid været vandt til minibusser, og dobbeltdækker. Der var en stor fordel med denne gamle bus, den kunne nemlig ikke køre så stærkt især ikke i svingene så når vi skulle ind i et sving er farten lav. Det gjorde at ingen blev køresyg. Men vi fik os noget af en rystetur. Vi havde sat os forrest og her havde vi fri udluftning for døren kunne ikke lukkes, så det var om at passe på ens ting så de ikke faldt ud.

Efter ca. 3 timer med rumlebussen var vi fremme ved Chiang Khong, herfra skulle vi videre med en tuktuk til grænsen, hvor vi kom over uden problemer. Ja nu skulle vi videre med en dragebåd over floden til Laos. Her gik det glat gennem paskontrollen og vi fik vekslet nogle penge til Laos Kip. Det gav os en ordentlig stak sedler, da deres højeste seddel har en værdi af 2$. Vi vidste også at det nok ikke var muligt at hæve penge i Laos, så vi havde penge med i forskellige kontanter.

Næste udfordring var at finde båden nedad Mekongfloden. Vi vidste at turen ville være en to dages tur med overnatning i en lille by undervejs. Her ved grænsekontrollen var der en del folk for at sælge billetter og det virkede lidt suspekt og alligevel virkede det ok med tuktuk service til båden osv. Billetterne blev købt og vi blev kørt ned til bådene. Det var nogle meget lange både med tag på. Indeni var der to rækker sæder. Der har nok været plads til 60 mand pr. båd. Ved båden var der også nogle, som ville sælge overnatning i næste by. Normalt bestiller vi aldrig i forvejen, men vi kunne se mange folk komme med bådene og da vi lige havde oplevet besværligheder med at finde ly for nattet sidste nat, så tog vi imod et tilbud. Det skulle vi dog aldrig have gjort.

Efter en kort frokost og proviantering til en 6-7 timers sejltur gik vi ombord. Båden kan langt fra beskrives som en luksusliner. Træsæder, der mest passer til børn i størrelsen i to rækker med slidte hynder på. Bagagen blev stablet i en stor stak bagerst i båden. En gammel stor larmende 6-cylindret lastbilmotor stod frit fremme bag toilettet og bagerst var skippers ”private” område med sovepladser og køkken. Dette blev dog også brugt til bagage og passagerer.

Alle pladser blev besat og folk sad også på gulvet ved bagagen, nogle lå bekvemt på alt bagagen, andre igen satte sig i ”skippers private del” lige bag den larmende motor. Båden lagde fra land og så gik det ellers nedstrøms ad den store Mekongflod. Solen skinnede og landskabet var rigtig flot. Der gik ikke lang tid før de første små bjerge kom til syne. Landskabet blev bare flottere og flottere undervejs med skovklædte bjergsider og enkelte små bambushytter hist og pist. Det er virkelig øde landskab og på hele turen så vi stort set ingen landsbyer.

Det eneste der forstyrrede idyllen var de larmende speedbåde, som fræser op og ned ad floden. Det er en slags flyvende taxaer. Disse speedbåde larmer helt vildt og passagerne heri sidder tæt sammen og bærer alle styrthjelm medens båden ”flyver” henover vandet. Styrthjelmen grinte vi lidt af i starten, men vi fik at vide at ca. 1 gang om ugen var der uheld med disse både, som havde dødelig udfald. Godt vi ikke var taget med sådan en selvmordsbåd. 

Langs flodbredden så vi mange vandbøfler, enten liggende i vandet eller de gik dovent omkring langs bredden. Vi så også lokale fiskere i deres små, lange slanke træbåde.

Efter en lang og flot dag på Mekong, var vi fremme ved byen Pak Beng. En rigtig jungleby som egentlig ikke var andet end en klynge huse langs en vej. Pak Beng er dog en vigtig by, da vejen herfra floden er en af de eneste asfalterede i det nordlige Laos og den går direkte over til Hanoi, Vietnam. Båden lagde til ved en stor sandbanke og oppe på toppen holdt flere lastbiler og her lå en del tømmer. Folk asede og masede med at få sig selv og bagagen sikkert over landgangsplanken og op ad skrænten. Vi begav os afsted for at finde vores overnatningssted. Det var en hård vandring med bagage og trætte børn, opad og opad og forbi mange irriterende lokale som alle ville lave penge på en. Vi fandt vores sted og til vores store skræk var det virkelig et hul i jorden. Til og med viste det sig at vi skulle splittes op på to rum, på to forskellige steder i hver sin ende af byen. Dette ville vi selvfølgelig ikke acceptere og de lokale brugte alle mulige syge undskyldninger. Vi ville have vores penge tilbage da det var tydeligt at de ville snyde os. Det endte i en større diskussion og jeg må sige vi var temmelig vrede. Det var virkelig ikke hvad vi havde betalt for, og nu kunne vi ikke få vores penge tilbage, og værelset var de rene rotterede og ikke egnet til mennesker. Vi var langt fra de eneste, som var sure og utilfredse med stedet. Så vores skepsis for at købe forud viste sig at være fuldt berettiget. Nå, det var ikke det værste, nu begyndte hotelfatter at genere børnene, især Magnus, så det var absolut ikke noget rart sted at tilbringe natten. Medens vi stod her kom en af de andre sure gæster hen til os og fortalte at hun havde fundet et ok sted til rimelig pris og der var flere ledige rum. Vi tog vores bagage og gik derop. Det var ganske nydeligt og prisen var 45 kr. for 2 rum. Hotelværten var en venlig ældre dame så der var ingen tvivl om hvor vi ville overnatte.

Efter alt dette var det ved at blive sent. Det bliver hurtigt mørkt herude og vi var sultne. Vi fandt en dejlig restaurant. Til dessert fik vi pandekager. De lignede desværre noget være noget, men det smagte himmelsk. I denne jungleby går alle til ro kl. 22.00. Ja så bliver byens dieselgenerator slukket og alt strømmen forsvinder, så er der kun stearinlys tilbage og udenfor er alt bælgmørkt med flot stjernehimmel.

Dagens vejr; sol og temperatur ca. 20^oC.