| Torsdag d. 9. Februar 2006

|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|

I dag tog vi på en lang tur, helt op til grænsen til Burma. Vi skulle op og se de langhalsede kvinder. Undervejs var vi inde og se to andre seværdigheder: En kombineret orkide og sommerfuglefarm og en grotte.

Orkide og sommerfuglefarmen er altid et interessant sted med børn. De flotte sommerfugle og de flotte orkideer bliver man aldrig træt af at se. Herfra videre til Chiang Dao grotten. En stor grotte der går langt ind under Thailands 3. største bjerg. Grotten var for et par hundrede år siden hjemsted for Bøhmænd (altså Burmesere) som søgte ly her under krigene mellem Thailand og Burma. De havde lavet en del forskellige Buddhaer og andre dyr fra deres mytologi. Flot at se. Grotten går dybt ind under bjerget. Bjerget er 2118m højt og vi var over 600m inde i grotten.

Videre op gennem bjergene. Nu var der mange sving og chaufføren kørte godt til, så det endte med at Magnus blev køresyg. Han kom derfor op at sidde mellem chaufføren og guiden.

Helt oppe i nærheden af grænsen til Burma lever der nogle ”flygtninge” fra Burma med meget specielle særtræk. Den ”flygtningelejr” eller nærmere bjerglandsby, som var målet for turen, huser folk fra 3 stammer: Den ene stamme er med de langhalsede kvinder, den anden stamme er med de store ører og den tredje stamme er dem med de sorte tænder. De tilhører den samme minoritet i Burma, men taler ikke helt samme sprog. De kan dog godt forstå hinanden. Dette folk er flygtet fra Burma da borgerkrigen startede for 21 år siden. De har fået lov til at slå sig ned forskellige steder langs den Thailandske side af grænsen, men de må ikke forlade deres område. De må ikke engang gå ned i den lokale landsby, så de lokale landsbyer kommer til dem og sælger vare til dem. Den stamme med de langhalsede kvinder kommer oprindelig fra Kina for over 3500 år siden.

Vi havde glædet os meget til at se disse langhalsede kvinder. Det var dog lidt af en skuffelse for deres hals er ikke gjort ret meget længere. Det er mere skulderne som er trykket ned af vægten fra deres 7kg tunge halsringe og det er med til at give et synsbedrag. Vi fik at vide at de startede allerede i 5års alderen med at sno en lang messingring om pigernes hals. De gør det fordi de synes de er smukke med denne lange hals og når det så finder sig en mand, så er de smukke nok og stopper med at forlænge halsen.

I modsætning til hvad vi troede, så kan kvinderne godt tage ringene af uden at der sker dem noget. De bryder sig dog ikke om at gøre det, da det er et symbol på skam.

I denne bjerglandsby lever der ca. 20 langhalsede kvinder. Vi spurgte guiden hvem der havde den længste hals og han tog os med. Pludselig udbrød han, ”Åh nej, hun er gået til Burma” og pegede på det sted hvor hun plejede at sidde, her stod en efterladt halsring. Ja, når de længes hjem sniger de sig afsted om natten uden halsringene på og går hjem. Møder de nogen, så trækker de skulderne op for at ligne ”normale” mennesker og herved undgår genkendelse. Det er en farlig tur og hvis de fanges af politiet er det ikke godt.

Lige inden vi forlader bjerglandsbyen kommer kvinden med den længste hals tilbage igen. Hun har et sjal godt viklet rundt om hals og skuldre og ligner egentlig en ganske almindelig kvinde. Guiden har genkendt hendes ansigt og beder hende om at vise sin hals. Hun sætter ringene på plads og viser halsen. Og sikken en lang hals, meget længere end de andre vi har set.

Hun var tydeligvis ikke begejstret for at blive genkendt. Hun havde jo forladt området, hvilket hun ikke måtte, og gerne ville undgå at blive set inden hun kom hjem igen.

Vi så også flere af de kvinder med de store ører. De har huller i ørene næsten så store at man kan få en hånd igennem. De kvinder med sorte tænder ser virkelig ulækre ud. De tygger nogle nødder som farver tænderne sorte og noget mørkerødt saft løber ned ad sprækkerne i deres læber. De begynder først at tygge disse nødder i 40 års alderen. Ifølge guiden er det for at få mere magt, især over børnebørnene. Vi synes de så modbydelig grimme ud og kunne meget bedre lide de unge med hvide tænder.

Vi køber et par gode souvenirs og begiver os hjemad. På vej hjemad sidder Magnus foran for ikke at blive syg. Efter en times kørsel ad de snoede bjergveje kaster Magnus op og vi får en ekstra pause.   

Dagens vejr sol og temperatur 25oC.

 

Sommerfugl.

Langhalset kvinde.

Langhalset ung pige.

 

Ældre kvinde med sorte tænder.