| Torsdag d. 2. Februar 2006

|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|

I dag startede vi på en 3 dags trekkingtur. Vi var i en gruppe med 15 personer, 3 fra Canada, 5 fra Wales og 2 englændere og os. Desuden havde vi en lokal guide med. Turen startede med en god køretur på ca. 2 timer bagpå ladet af en overdækket pickup. Det er den lokale udgave af en minibus og fungerer meget godt. Bagagen ligger på taget og alle sidder og får frisk luft med de åbne vinduer. Vores guide kunne ikke finde plads indenfor, så han skiftevis stod på bagsmækken eller kravlede op og sad på taget, det tager de ikke så tungt hernede. Turen skulle foregå i et smukt bjergområde nordvest for Chiang Mai, i nærheden af byen Pai, ret tæt på grænsen til Burma. I dette område kommer der ikke ret mange turister. På hele turen så vi ingen turister.

Inden vi forlod byen var vi omkring turistpolitiet med en kopi af deltagerlisten samt forevisning af kopi af alles pas, hvorefter en betjent kontrollerede at det også var de personer, som var med. Turen derop var lidt af en oplevelse i sig selv. F.eks. var det meget almindeligt at se elefanter stå tøjret ved vejkanten. Elefanter er meget brugt i junglen heroppe. En anden bemærkelsesværdig, og knap så rar ting vi så, var de mange militære kontrolposter ved vejkryds, bygget så de var klar til kamp. Ved hver kontrolpost stoppede vi og guiden var inde og forevise deltagerlisten samt kopier af alles pas.

Militæret heroppe var tydeligvis forberedt på de 3 B’er; banditter, ballade og Bøhmænd.

Ved middagstid ankom vi til den første landsby, Lisu Village. Her var det tid til en dejlig frokost, en god gang risret, og børnene guffede maden i sig. Efter frokost gik vi rundt i landsbyen i en lille halvtimes tid og så omkring. Det var som at komme flere hundrede år tilbage i tiden. Landsbyboerne lavede alt selv, med simple håndredskaber og havde i det hele taget masser af tid. Vi så også på de tamme vildsvin og hønsene de holder sig. Børnene var meget fascinerede af et hold daggamle kyllinger.

Nu startede så selve trekkingturen. Vi fulgte de lokales stier ud igennem bjergmarkerne. Op og ned gik det i den næste 1½ time. På de stejle marker dyrkedes især ris. Det var bjergris, som kun skal have vand i kort tid, i regntiden, derfor kunne den dyrkes uden at markerne var lavet i terrasser. En del af turen gik vi også inde i junglen. Det var dejligt køligt at gå herinde i træernes og bambussens skygge. Det var hårdt når vi gik opad. Magnus gik i spidsen, han nærmest klatrede op, til stor overraskelske fra alle de seje gutter der var med i gruppen. De var imponeret over at han bare fulgte med, uanset tempoet. Når de kom op på toppen og sveden piblede ned, var der intet at se på Magnus. Det var skønt at se. Længer nede i feltet var Rasmus, og Frederikke som også gik godt til.

Vel fremme ved landsby nr. 2, Lahu Village, slog vi lejr for natten. Denne landsby kan man kun komme til ad smalle bjergstier, så her var ingen biler eller elektricitet. Det var igen som om tiden havde stået stille, og det var meget fascinerende at se. Det kunne være taget direkte ud af en Asterix tegneserie.

Der kom flere guider til gruppen. Den ene skulle stå for maden og det var han god til. Efter dagens tur var alle skrubsultne og maden smagte herligt. Menuen stod på kartofler kogt i karry og kokosmælk, tilsat en del krydderier. Tilbehøret var stegte grønsager og ris. Det hele blev lavet over bål inde i huset. Der er ingen skårsten, kun lidt utætheder i taget, så loftet er helt sort af fedt, os og løbesod. Normalt er det kvinderne der står for madlavningen, men på denne tur er det guiderne og de er alle mænd.

Efter aftensmaden gik vi en tur ned i landsbyen og så os omkring. I denne landsby fejer man kinesisk nytår i 7 dage i træk så alle mændene var hjemme og besøge familien. Vi så bl.a. hvordan de spillede et spil med snurretoppe lavet af træ: To hold dystede ved skiftevis at sende en stor snurretop afsted og så skulle en af modstanderne ramme den med sin snurretop. Simple regler og formålet var at have det sjovt med hinanden. Det var tydeligt at disse mænd arbejder hårdt til hverdag da de alle var muskuløse og med en lav fedtprocent. Det var sidste dag i deres kinesiske nytår og efter mørkets frembrud forsøgte nogle af de lokale børn at få alle med til en dans på byens ”torv”. De sprang omkring og spillede på trommer og ”grydelåg”. Men selv de lokale havde festet i mange dage, og skulle starte arbejde dagen efter, så de sad inde i deres bambus hytter og slappede af. Det er forståeligt med så mange dages fest. Under dansene var der fyrværkeri. Det var noget være larm, og især Rasmus syntes ikke det var sjovt at høre på.

Vi gik tilbage til vores bambushytte. Det var en ”stor” en, med plads til hele gruppen. Der var tynde madrasser på gulvet og tæpper til at tage over sig, da det bliver meget koldt heroppe om natten om vinteren. Dvs. at temperaturen falder til omkring 12oC og det føles meget koldt når dagtemperaturen er omkring 30oC. Ethvert andet sted ville ingen have accepteret at sove i denne utætte hytte og under disse slidte tæpper, men i disse omgivelser virkede det helt naturligt og var med til at give turen en ekstra dimension. Den nat sov de fleste af os med jakkerne på.

Guiden fremtryllede en guitar og der var fællessang m.m. indtil de fleste gik i seng ”sent” den nat, dvs. kl. 22.00.

Dagens vejr sol temperatur ca. 25oC. Om natten ned til ca. 12o

 

Ildsted.

Kyllinger.

Rasmus, Magnus, Frederikke og Birgitte.

 

Magnus, Rasmus og Frederikke.

En hytte.

Frederikke.

Magnus, Dennis og Rasmus.