| Lørdag d. 28. Januar 2006

|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|

I dag ville vi erobrer weekend markedet. Det er et meget stort marked, hvor der kan købes alt mellem himmel og jord. Vi startede med at tage bussen derud. Heldigvis stopper den lige udenfor hotellet. Det var jo nemt. En tur på ca. 45 min kostede den nette sum af 2kr for hele familien. Bussen svare næsten til samme model som vi kørte med i Cambodja og til trods for denne skrammelkasse kom vi godt på vej. Da buschaufføren sagde at vi skulle af, anede vi ikke hvor vi var. Vi spurgte os frem og til alt held fandt vi en Thai pige, som skulle samme sted hen som os og hun viste os vej. Vi var glade for at blive vist vej, da det ikke lige var til at finde.

Vi kom ind på markedet, men vi havde ingen ide om hvor stort det var, ej heller hvilket område vi skulle koncentrerer os om. Vi gik derfor tværs igennem markedet og opdagede at det var rigtig stort og at det ville blive meget nemt at fare vild (hvilket vi også kom til senere). Efter at have set os om i mange spændende butikker i en times tid var det tid til frokost. Men Magnus, Rasmus og Frederikke var mere interesseret i at se hvordan man maler fisk på silke. Derfor gik Dennis afsted alene og spottede hurtigt et godt gadekøkken, hvor det var muligt at se maden og selv vælge hvad man ville have til sine ris. Det eneste man ikke ved, er hvor stærkt maden er. Det meste af maden herude er nemlig meget stærk. Alle fik heldigvis noget rigtig godt mad, som ikke var for stærkt.

Efter maden fandt vi tilfældigvis turist politiet, som også fungerede som turistinformation. Det var skønt at få udleveret et detaljeret kort over dette kæmpe marked. Vi så at markedet er opdelt i sektioner alt efter hvad der sælges. Således er alle forretninger med samme vareudvalg samlet et sted, og det er meget nemmere at finde ud af. I ”loftet” er der desuden skilte, der fortæller hvilken sektion man befinder sig i. Det gør det utroligt nemt at finde rundt, troede vi. Det lykkes os dog ret hurtigt at fare totalt vild og at gå i ring, selv med kort. Det har vi aldrig prøvet før på vores mange vandreture i skove eller fjelde.

Medens vi gik rundt kom vi igennem mange mærkelige steder. F.eks. var der mange akvarier og fisk et sted. Et andet sted var der mange fjerkræ og pludselig så vi en vaskeægte hanekamp. Det var lidt blodigt at se, men alligevel ikke så slemt som forventet. Hanekamp er en rigtig mandesport og egentlig ret interessant at se på. Dennis, Magnus og Frederikke var ikke til at få væk herfra. De faldt i snak med en af de lokale, som fortalte at det var en stor sport herude. Der udkommer f.eks. jævnligt kulørte magasiner om hanerne og de dyreste haner koster nemt 30.000 – 40.000kr. Hanerne kæmper til en løber væk. Hvis kampen vare mere en 20 min. får de en pause, hvor de får renset deres sår. Den hane der løber væk, har tabt.

Vi fandt til sidst ud af hvor vi var, og fik plottet de meste interessante steder ind på kortet, ja vi skal tilbage hertil og shoppe rigtig meget inden hjemrejsen. Inden vi kom til markedet, var vi blevet advaret om, at passe godt på lommetyve. Så rygsæk og penge blev der passet godt på, lige indtil vi fandt boderne med børnetøjet. Egentlig var det kun Frederikke, som manglede et par shorts, men med de billige priser her er, fik pengene hurtigt ben at gå på. Så nu har alle børn fået nyt tøj, som de er meget glade for.

Dagens vejr sol temperatur og 30oC.