| Mandag d. 23. Januar 2006

|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|

Jubii, det har regnet i nat. Det var en ren fornøjelse at komme ud og mærke den friske luft, uden støv. Her midt i den tørre tid regner det meget lidt og det støver rigtig meget. Langs de veje uden asfalt, er alt helt rødt af støv ca. 5-10m fra vejen.

Det var sidste dag med vores turpas og planen var at se elefant terrassen, Preah Khan og Ta Prohm. På turen derud sad vi med jakker på, ja så ”koldt” var det når solen ikke var fremme. Luften var frisk og det var dejligt ikke at få støv i øjnene medens vi kørte. Ude i junglen gik der mange folk og fejede blade sammen langs vejkanten. Det er meget flot. I Danmark ville vi aldrig feje blade sammen i en skov.

Elefant terrassen er en imponerende 350m lang terrasse, hvor væggen er fyldt med elefantrelieffer i naturlig størrelse. Flere af dem stikker snablen frem så man kan gå ind under den. Drengene løb op ovenpå terrassen og så den heroppefra. Birgitte, Dennis og Frederikke så den nedefra. Ved siden af Elefant terrassen var der også andre terrasser med flotte relieffer. Drengene fandt nogle hemmelige gange bag den yderste væg. Disse var også flot dekoreret med relieffer. Disse hemmelige gange var brugt som skjul for soldater i tilfælde af at fjenden kom helt ind i byen.

Inden vi vendte tilbage til vores tuk tukker så vi det store pyramidetempel. Dette imponerende tempel var blevet skilt helt ad sten for sten i 50’erne og 60’erne for restaurering. Alle stenene var tegnet op og alt var klart til at bygge det op igen da først borgerkrig og senere De Røde Khmer satte en stopper for arbejdet. De Røde Khmer ødelagde desuden alle tegningerne. Da det endelig var fredeligt nok til at restaureringen kunne fortsætte, var der gået 25 år. Nu stod man tilbage med ”verdens største 3D puslespil” uden tegninger.

Videre til Preah Khan. Dette var både et tempel og et universitet for munkene. Her er desuden også enkelte store træer, som stadig står på templerne. Her var rigtig mange gange og korridorer at udforske for børnene. De lokale var ved at fjerne et stort træ, 60-70m højt, som efterhånden var blevet for farligt at lade stå. Der var bygget et stort stillads op omkring træet og det blev savet ned stykke for stykke. Dette arbejde så ret farligt ud, især fordi de lokale overhovedet ikke tænkte på sikkerhed. De kravler rundt deroppe uden form for sikkerhedsudstyr. Der er ikke afskærmet forneden, og ingen net hvis de falder ned. Det ser ganske uhyggeligt ud at se på dem gå rundt på stilladset, der er lavet af træ der er hamret sammen.

Frokosten spiste vi ved ta Prohm, jungletemplet. Pigen, som sørger for kunder, kunne godt genkende os og hun tilbød med det samme 50% på alt maden. Dejligt at hun kunne huske os og at vi var fri for at prutte om prisen. Medens vi spiste, kom der en mand og ville sælge musikinstrumenter. De bestod af en kokosnød med trommeskind på, kombineret med en slags violin med to strenge. Lyden var speciel. Den ene var ret flot lavet, og vi ville egentlig gerne købe den for de 12$, men hvordan i alverden skulle vi transporterer den med hjem.

Vi gik ind i templet. Herinde sad et orkester af handikappede mineofre. De spiller for at samle penge ind til bedre forhold for mineofrene. Den ene spillede på samme instrument, som vi gerne ville havde med hjem. Dette var endnu flottere og han tilbød at sælge det for 20$. Medens vi stod der, kom der en anden musiker gående på sine benstumper. Frederikke blev meget bange for denne smilende mand, hvis ben kun bestod af halvdelen af lårene. Han spillede på tromme og drengene prøvede at spille på den.

I et af de store træer langs stien så vi myrer kravle op ad træet. Vi har aldrig set så mange myrer før i så lang og bred en ”myrervej”. Den var ca. 3-5cm bred og gik hele vejen op i toppen af det 50-60m høje træ. Det sjove af det hele var at alle myrerne kravlede op og ingen kom ned igen. De havde alle sammen noget mad med op.

Inde i jungletemplet fandt vi hurtigt træet, hvor der vokser et andet træ op ad. Deres rødder var så indbydende at klatre i at Magnus og Rasmus straks fik lov at klatre op. Der gik ikke mange sekunder før de var godt oppe.  Der kom en del turister forbi os, det var tydeligt, at de var meget begejstret for at se børnene klatre rundt oppe i træerne. De tog straks billeder af dem. Da vi var på vej tilbage var der 2 betjent der vinkede efter os. Først troede vi at det var nogle der ville sælge os deres skilte, eller tigge. Men det var det ikke. Det viste sig at det var de samme betjente som vi mødte i går. De kunne godt genkende os og ville gerne snakke lidt. Den ene havde været betjent i 15 år og den anden var nystartet. Rasmus og Magnus lånte deres kasketter til et billede. Rasmus fortalte at når han blev stor ville han også være politibetjent. Da den gamle hørte dette, tog han et af politiets stofmærker frem og forærede til Rasmus. Rasmus blev enormt stolt af at få dette politimærke. Han var så glad for det at han sov med det under puden om natten.

Alle er mættet af templer efter en uge med tempelbesøg. Børnene er fortsat interesseret i at kikke i den bog vi har købt over Angkor. Der bliver flittigt læst i den. Den er flot med mange billeder, og når de læser i den kommer der ofte et ”oi der har jeg været!” når de ser et billede af et sted de genkender.

Hjemme på hotellet sagde vi farvel til vores chauffører. De sagde at nu ville de holde et par dage fri, men senere var de alligevel på hotellet for at få kunder til de næste dage.

Dagens vejr overskyet temperatur knap 25oC.

 

Stillads om træet.

Hele familien omkring et træ.

Magnus, Rasmus og Frederikke klatre i et træ.

Hele familien for foden af et stort træ.