| Fredag d. 20. Januar 2006

|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|

Vækkeuret ringede kl. 04.30 og det var tidligt. Vi skulle op og ud til Angkor Wat og se solopgangen. Kl. 05.30 kørte vi derud med tuk tukkerne. Det var rimeligt mørkt og køligt, og der var mange, som skulle herud. Vi var meget spændte på, om det ville blive lige så flot, som vi forestiller os, eller om det ville blive et flop. Ude ved Angkor Wat var det så småt begyndt at blive gyldent mod øst inde over Angkor Wat.

Inde på Angkor Wat fandt vi et godt sted at vente på solen. Det var ved en af de to søer foran templets ydermur. Der blev taget rigtig mange billeder. Det var interessant at sidde her og følge hvordan detaljerne dukkede frem en efter en efterhånden som lyset skred frem. Vi så solen komme op bag et af tårnene, et flot syn.

Da daggryet var vel overstået gik vi ind i templet. Børnene og Dennis kom hurtigt op på toppen af det midterste tårn. Birgitte valgte at vente nedenfor. Selvom vi havde været heroppe for få dage siden, var der alligevel mange nye detaljer at lægge mærke til. Det var dejligt køligt heroppe inden solens stråler for alvor fik magt. Vi kom sikkert ned igen ad den stejle trappe, og straks vi var nede ville Magnus og Frederikke op igen for at tælle hvor mange trin der var. Magnus talte det til 75 op og ned og Frederikke talte det til 38 op. De kunne så ikke helt blive enige om hvem der havde talt rigtig og hvem der havde talt forkert.

Vi gik ned til nederste niveau på templet for at se den lange ”tegneserie” der er mejslet ind i stenene hele vejen rundt på ydervæggen her. Alle syntes det var en lang række af fantastiske fortællinger om datidens krige, hverdagsliv og gudernes historier. Disse relieffer er virkelig enestående at se på. Vi ville kunne blive ved og ved, der er hele tiden nye detaljer, figurer, personer, episoder m.m. Det må have været et utroligt syn for datidens mennesker. Det var også ganske lærerigt for os, det gav en god indsigt Khmernes forgangne mytologi. Børnene var vilde med at høre historierne og selv finde de forskellige episoder og personer fra historierne.

Et sjovt sted vi kom forbi var den østlige port. Den hed Elefantporten, og vi troede først det var fordi den var stor nok til at elefanterne kunne komme med ind i templet. Navnet skyldtes at den ingen trappetrin havde. Ja det virker jo meget logisk at elefanter ikke kan gå op ad trapper, syntes vi. Men årsagen var en helt anden viste det sig. Fra porten var der 3-4m lodret ned. Det var for at kongen kunne komme ridende på en elefant fra kongepallaset længere mod øst og så stige ud af sadlen her og direkte ind i templet.

Lidt over halvvejs rundt var det tid til en pause. Vi var nu kommet et stykke igennem reliefferne på den nordlige væg. Her satte vi os i søjlegangen og fik noget mad. Pludselig kom der 4 andre danskere gående, det var Jesper, Christina, Digte 6år og Clara 4 år fra København. Alle børnene fik hurtigt gang i nogle lege og det var også godt at få snakket noget dansk igen. Denne familie var også på orlov og de havde kun få dage tilbage inden de skulle hjem til Danmark. Vi sad i det dejlige kølige luft og snakkede i et par timer. Videre og se de sidste relieffer. Vi så også den eneste originale træbjælke i hele Angkor Wat. Det var en loftsbjælke til at holde en dør med. Den så ret velbevaret ud og havde en del træudskæringer. Det er et godt spørgsmål hvorfor lige netop denne er bevaret og ingen af de hundredvis andre.

Nu var vi endelige færdige med at læse historierne hele vejen rundt. Nu havde vi også set ca. 800m relieffer i ca. 2-3 meters højde. Det var blevet eftermiddag og vi begav os tilbage mod udgangen. Solen havde nu virkelig fået magt og det var bagende varmt ude i den åbne del af Angkor Wat. Vi havde hørt at ved den vestlige udgang var den eneste danser, af de over 3000 i bygningskomplekset, som var afbilledet smilende med tænder. Vi fandt hende, hun var noget af et tilløbsstykke. Dette skyldtes at ingen vidste hvorfor netop kun hun viste sine tænder.

Børnene var nu ret trætte, men alligevel meget glade for at se det hele igen. Nu havde vi også brugt 9 timer inde i Angkor Wat i dag. Vi tog hjem og kom tidlig i seng den dag.

Dagens vejr sol temperatur ca. 30oC.

 

Solopgang over Angkor Wat.

Relief med en bueskytte.

Alle børnene har det sjovt med en munk.

 

Relief af danserne.

Hele familien foran Angkor Wat.

Angkor Wat.