I dag var en rigtig slappe af dag fra alle templerne. Inden vi kørte ud fra hotellet, så vi hvordan hotellet får is til isterninger. Det foregår på denne måde: Der kommer en lastbil, med et klæde over ladet. Under klædet er der lange isstænger. En mand tager en stor sav frem og begynder at save i isstangen, hvorefter han brækker den over. Isklumpen bliver båret over på trappestenen, og her savet i mindre stykker. Herefter blev stykkerne båret op i restauranten. Det er en af grundene til at vi ikke får isterninger i vores drikke til stor undren hos de lokale, men vi har altså ikke lyst til at få snavsen fra trappen osv. i vores drik. Da lastbilen kørte, kunne vi komme ud fra hotellet.

Vi valgte at tage ud til en silkefarm. Her dyrker de sommerfuglen fra laver til de færdige pupper. Det viste sig at de også lavede hele forarbejdningen på stedet, og at det var en skole, hvor fattiges børn kunne få en uddannelse. Først så vi de små træer, som larverne spiser bladene af. Det var nogle hurtigvoksende træer og de kunne høste blade fra dem 5-6 gange årligt. Silkelarverne spiser af i alt 18 forskellige blade, og her brugte de 3 forskellige sorter. Herefter så vi larverne. Det var meget spændende at se, især børnene. Sådan en larves livscyklus varer ca. 47 dage fra æglægning til død. F.eks. lever sommerfuglene kun 2-3 dage efter puppestadiet, og i denne tid skal de nå at pare sig og lægge æg. De spiser ikke noget i disse sidste dage.

Der er forskel på formen af pupperne. De største er hunnerne. De fleste hunpupper, får lov at blive til sommerfugle og æglægning. Hannernes pupper bruges til silke. Man er nød til at koge puppen inden at det bliver til en sommerfugl. Hvis sommerfuglen er kommet ud fra sin kokon, kan den ikke bruges i silkeproduktionen, da silketråden er bidt i stykker.

Næste trin i processen er kogning af kokonerne, det gøres ved 80^oC. Der koges ca. 20-30 ad gangen og det er meget nemt at fange trådene. Det gøres med en slags gaffel, som lige røres lidt rundt i vandet. Yderste lag af kokonen er råsilken, som først spindes op. Indvendig sidder den fine silke, som spindes op for sig selv. Herefter koges silken i ca. 2 timer, og farven tilsættes. Vi så bl.a. de forskellige naturlige farvemidler de brugte. Lige fra gummitræ til kokusskaller eller et gammelt rustent søm. Ja, du læste rigtigt, som at koge suppe på et søm giver det silken et flot brændt orange skær.

Vi så teknikken i at farve i forskellige farver på tråden, således at det kunne væves i flotte mønstre. Denne vævning er noget at et præcisionsarbejde for at alle trådene og farverne skal ligge korrekt i forhold til hinanden.

Magnus, Rasmus og Frederikke var meget interesseret i at høre om det hele. Efter rundvisningen gik Birgitte ind i butikken medens Dennis og børnene gik tilbage til larverne. Dette var højdepunktet for børnene. Der blev rigtig kikket, pillet og leget med larverne, sommerfuglene og kokonerne. Hver af børnene fik en kokon med som minde. Når man ryster den, så rasler den hvis der er en larve indeni.

Herfra kørte vi til den kunstige sø, Baray, som blev gravet for ca. 1000 år siden. Den måler 8km x 2,2km og er et fuldstændig retvinklet rektangel, der ligger helt nøjagtigt øst-vest orienteret. På midten er den 20-30m dyb, et fantastisk stykke arbejde. Det blev i sin tid lavet til at sikre vand til kunstvanding i den tørre årstid, hvilket den stadig bruges til. Vi blev her et par timer og svømmede i det dejlige varme ferskvand. Vi lånte nogle gummiringe, som blev brugt flittigt til at svømme med og lege med. Alle var glade for en ”strandtur”.

Over middag kørte vi ind mod byen igen og på vejen kørte vi indenom et krigsmuseum over de sidste årtiers krige i landet. Museet var nærmest en kirkegård for mange gamle russiske kampvogne, kanoner, maskingeværer, granatkastere, ammunition, håndvåben og landminer samt diverse militært isenkram. Meget af alt dette var fra 1950’erne og var brugt helt op til 1998-2000 i lokalområdet.

Vi blev mødt af en venlig mand, som gerne ville besvare evt. spørgsmål vi måtte have. Børnene spurgte straks til hvorfor han manglede den ene arm. Han svarede at da han var på størrelse med Magnus, var han ude i marken sammen med sine forældre. De trådte på en landmine og han mistede begge sine forældre. Han var heldig at overleve. Senere fortalte han om problemerne med landminer over det meste af Cambodja. Der ligger stadig ca. 6 millioner ueksploderede bomber og landminer og i gennemsnit dør der ca. 45 mennesker daglig pga. disse miner og bomber. Mange af disse ofre er børn, som finder små bomber fra Amerikanernes klyngebomber, disse er lavet af plastik og børnene tror det er legetøj. Pol Pot og de røde Khmer har også ansvaret for mange landminer. Det var især i 80’erne og 90’erne at de lagde miner i rismarkerne og langs veje og stier for at skade befolkningen mest muligt efter at de selv havde tabt magten. På museet var der en fin og livagtig udstilling midt i græsset om hvordan landminerne ligger og hvor svære de er at se. Denne udstilling var så godt lavet at børnene blev helt bange, og Frederikke turde ikke gå ved siden af den af frygt for at træde på en landmine. Alle var enige om at det er svært at spotte disse landminer, selv på en nytrimmet græsplæne.

Dagens vejr sol, temperatur ca. 30^oC.