| Onsdag d. 18. Januar 2006

|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|

Op og afsted for at se endnu en række templer. Turen gik ud forbi Angkor Wat, igennem Angkor Thom og videre ud til sejersporten, som er den østlige byport for Angkor Thom. Denne er også flot og oppe på bymuren er der et stort træ, som har slået rod. Det er et af disse kæmpe jungletræer, hvis rødder er større end et menneske. Flot syn.

Dagens højdepunkt var templet Ta Prohm, også kaldet jungletemplet. I dette tempel har junglen fået lov til at herske med sine enorme træer, som gror overalt. Vi så det ene enorme træ efter det andet gro ovenpå mure og bygninger, med deres lange stærke rødder snoet ned gennem murer og templer. Igen må det siges at være et så imponerende skue at det ikke lader sig beskrive med ord og billeder, det skal opleves.

Selve templet lider af de store træers hærgen. Rødderne finder vej igennem de mindste sprækker mellem stenene, og efterhånden som de vokser til, så er de i stand til at presse stenene fra hinanden. Mange steder så voldsomt at tårne og korridorer er kollapset. Så flere af stederne var der ikke adgang pga. faren for sammenstyrtning. Men det var flot og inspirerende at gå og klatre rundt imellem disse store træer, deres rødder, tempelbygningerne og ruinerne.

Videre til endnu et tempel. Igen storslået og med mange flotte inskriptioner og relieffer. Herinde oplevede vi en ny form for tiggeri. En mand, som lignede en politimand, kaldte os over til sig. Vi troede først at han skulle se vores adgangskort, men nej, han ville sælge sit politiskilt for 1$. Det var vi ikke interesseret i at købe. Nu blev han mere truende og ville tigge penge. Vi vendte os og gik. 30m senere mødte vi endnu en politimand, igen med samme historie, han ville også sælge små Buddha figurer. Vi regner ikke med at det var rigtige politifolk, og hvis det var, så er det ikke godt for dem.

Det sidste vi så i dag var en anden 1000 år gammel kongelig swimmingpool. Denne måler 800m x 400m. Det var dejligt at sidde på den gamle stenterrasse og nyde udsigten over vandet. Vi faldt i snak med en lokal pige på ca. 18 år. Hun startede med at ville sælge det sædvanlige skrammel, men vi fik en fornuftig dialog i gang. Hun fortalte at hun var stoppet i skolen og hun havde ingen planer for fremtiden. Hun forærede hver af børnene en flettet julestjerne af bambus.

Hjem til hotellet og få et velfortjent bad. Det er meget støvet her, især på vejene, så vi har næsten helt røde ben da vi går i shorts og med sandaler.

Magnus gik hurtigt i seng. Han er lidt syg for tiden. Vi ved ikke rigtig om han har fået fåresyge eller hvad, men han er hævet på højre side af halsen og har smerter her. Det virker dog ikke til at han har feber. Vi prøvede at kontakte vores læge, men at ringe i mobil fra Cambodjas jungle til Danmark er ikke lige det nemmeste.

Dagens vejr sol, temperatur ca. 30oC.

 

Frederikke, Rasmus, Magnus og Dennis ved Ta Prohm.

Hele familien ved Ta Prohm.

Hele familien ved Ta Prohm.

 

Dennis, Magnus og Frederikke klatre ved Ta Prohm.

Birgitte ved kongens swimmingpool.