| Mandag d. 16. Januar 2006

|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|

Vi forlod Phnom Penh med kurs mod Siem Reap. Her vil vi se verdens største religiøse bygningsværk Angkor Wat.

Busturen tog det meste af dagen, så på vej herud var der rig lejlighed til at lægge mærke til landskabet m.m. Selvom det er fuldstændigt fladt, ligesom Mekong deltaet i Vietnam, så er der alligevel nogle mærkbare forskelle. Jorden bliver ikke dyrket nær så intensivt her i Cambodja. Om det er fordi det ikke er nødvendigt for at brødføde befolkningen eller om det er pga. faren for gamle landminer ved vi ikke. Vi så flere skilte, selv inde i Phnom Penh, der advarede mod minefare i området, og med de røde khmers hærgen helt frem til 1998, er det ikke nogle skilte at spøge med.

En anden mærkbar forskel var de mange vandhuller og damme, næsten en ved hvert hus. Vi har den tørre tid nu, så det var tydeligt at se formålet med disse vandhuller. De blev brugt til mange ting, ligesom vandet i floderne. Vi så bl.a. mange børn som badede i vandet.

Trafikken her er ligeså kaotisk som i Vietnam. Dvs. alle kæmper for at komme først frem og ingen ser sig for. Hvilket meget ofte resulterer i store trafikpropper. I hver gadekryds giver det problemer, når alle bare kører frem og så må sno sig ind imellem hverandre. Utroligt at man ikke forstår at hvis alle overholder nogle simple trafikregler så går det hele meget lettere. Især lyskryds er farlige. Hvis man skal krydse gaden og går når der er grøn mand, så går det helt galt da ingen af dem som kommer fra siderne respekterer rødt lys. Man er nødt til bare at gå stille og roligt ud i trafikken når der er rimeligt frit.

Når man kommer fra en sekundær vej og kører ud på den store vej er det virkelig med hovedet under armen og et mirakel at det går godt de fleste gange: Ved højresving er der overhovedet ingen der ser sig for. De kører bare ud medens de ser lige frem og håber på ikke at blive påkørt. Ved venstresving er det endnu værre. Man ser kun ligeud eller lidt til venstre medens man kører ud på vejen og imod trafikken. Stille og roligt kører man så denne dødskørsel medens man snor sig igennem alle de modkørende indtil man er ovre i højre side, hele tiden uden at se hvad der måtte komme bagfra.

En ting vi dog er glade for her, i forhold til Vietnam, det er at stort set ingen bruger deres båthorn. Det er dejligt og giver ro.

Vi så også hvordan man læsser flest muligt mennesker på alt hvad der kan kører. Folk sidder på tagene af hvad som helst; busser, minibusser, pickups, lastbiler og motorcykler med anhænger. På disse motorcykelanhængere har vi talt til over 20 personer. Ovenpå busserne er der ca. lige så mange mennesker som der er plads til indenfor. Selv på køleren af bilerne sad der folk. Vi tør ikke tænke på hvad der sker ved en hård opbremsning, for ikke at tale om et sammenstød.

Kort før Siem Reap kørte vi over en af de gamle broer fra Angkor perioden. Dvs. en ca. 1000 år gammel bro bruges stadigvæk til biler, busser og lastbiler. Der er dog ved at blive bygget en ny bro.

Vel ankommet til Siem Reap stoppede bussen på busstationen. Her vrimlede det med lokale, som ville have os med til deres hotel. Det er det værste mylder vi endnu har oplevet. Der var ligefrem nogle med skilte med ens navn på. Navnet havde de købt/fået fra hotellerne i Phnom Penh. En sjov ting var en politimand med et spanskrør, som han brugte flittigt når folkene blev for nærgående overfor turisterne. Nogle gange kunne vi ønske os en pisk til at holde folk væk med.

Vi kom vel over i en anden minibus, som tog os med ud til det hotel vi ville bo på. Et dejligt sted med stort værelse og balkon til 9$ i døgnet.

Om aftenen lykkedes det os endelig at finde en internetcafe med en rimelig hurtig forbindelse således vi kunne uploade dagbogen for snart rigtig mange dage.

Dagens vejr sol lidt skyet, temperatur ca. 25-30oC.

Det flade landskab.

En lastbil med mennesker på taget.

En minibus med mennesker på taget.