Endnu en dag hvor vi skulle tidlig op. Vækkeuret ringede kl. 5.00 og ca. kl. 5.45 gik alt strømmen på hotellet og det var bælgmørkt. Det var dog ikke noget de tog så tungt, i løbet af få minutter var der sat stearinlys op overalt på gangene og Birgitte var nede for at hente et stearinlys, så vi kunne få pakket det sidste. Nå, vi fik os gjort færdige og var klar til afhentning som aftalt kl. 6.20. Vi skulle hentes af bussen for bagagen og så skulle vi gå over på et andet hotel og spise morgenmad. Da alle var samlet i lobbyen, kom der en Vietnameser og sagde, at vi skulle lægge alt vores bagage på en cykeltaxa udenfor hotellet. Det virkede lidt suspekt, så ingen ville være med til det. 5 minutter senere kom endnu en Vietnameser og sagde det samme, samt at hun var vores nye guide. Nå, vi gik med til det og alle holdt et godt øje til deres bagage medens vi gik igennem byen. Det er utroligt hvor meget bagage der kan være på en cykeltaxa. Der var i mellem 12-15 store og små rygsække stablet ovenpå hinanden. Det så halsbrækkende ud, da de kom cyklende igennem byen. Vi kom sammen med vores bagage hen til det hotel hvor vi skulle have morgen mad. Birgitte fik desuden nået at provianteret på det nærliggende marked. Det var tidligt om morgen, og vi viste ikke hvornår vi havde mulighed for at få mad igen. Efter morgenmaden skulle vi videre. Alt bagagen kom på cyklerne igen, og vi gik ned til en båden der skulle sejle os det til grænsen til Cambodja.

Turen på Mekong var utrolig flot og inspirerende. Vi startede med at se en af de mange fiskefarme som ligger her i floden. Den vi besøgte var en meget stor og rig fiskefarm. Fiskenettene på en fiskefarm gå 6m ned under farmen. Der produceres mad til fisk, af skallerne fra ris og andet fiskeaffald. Magnus og Rasmus prøvede at fodre fiskene, og det føltes næsten som at alle fiskene kom op til overfladen på en gang. Det sprøjtede og vi blev våde på benene. Når der kommer meget vand i floden er strømmen meget stærk, og fiskefarmen er nødt til at flytte længer ind til bredden. Når en fiskefarm flytter, er der mange fisk der dør af stress. Det koster derfor en del at flytte en fiskefarm.

Vi sejlede videre, til en nærliggende landsby. De fleste huse langs Mekong floden, er byggede på pæle. Dvs. når der er lidt vand i floden, kan rummet under huset bruges, når så vandet stiger, flytter de op i huset, og de lever på vandet. I landsbyen så vi hvordan de væver. Magnus, Rasmus, og Frederikke syntes det var meget spændende, når skytten blev skudt frem og tilbage. Her som mange andre steder fare børnene straks over alle turister for at sælge vafler og kager. Vi smagte nogle kokoskager, straks vi havde købt dem, kom de med vafler. Kokoskagerne var meget søde og tørre, men smagte ok.

Vi skulle videre, til grænsen. Det var en tur på ca. 3 timer, med en langsom båd. Det var en meget flot oplevelse i sig selv. Vi sejlede på en af grenene af Mekong. Den årstid vi har nu, er den tørre årstid og der er ikke meget vand i floden, så floden virker derfor smal flere steder. På de smalle steder så vi mange bambusbroer. Disse broer er ikke bredere end en enkelt tynd træstamme. De er støttet af 2 pæle, der krydser hinanden. Det var en magen til den vi gik på i går. Disse broer er på nuværende tidspunkt 4-5m over vandoverfladen, således at der også kan sejle skibe under når der er meget vand i floden.

På de brede strækninger af floden var der en livlig trafik af alverdens både, samt forskellige fiskerbåde. Der var f.eks. en del som trawlede med strømmen. Men vi har ikke lyst til at spise fiskene fra dette brune vand.

Floden bliver brugt til meget. Det vi så var, at de vaskede tøj, vaskede op, vaskede vandbøfler, badede og havde toiletbesøg der. Desuden var der meget affald der lå under husene. Dette affald bliver transporteret ned af floden når vandet stiger.

Den båd vi sejlede med, er en mindre båd. Man kan side ude på stævnen, og have fødderne i vandet. Det gjorde vi så. Alle nød at få kølet fødderne eller at ligge helt fremme og kigge ned i vandet. Når vi passerede andre skibes dønninger fik vi ofte våde bukser.

Vel fremme ved grænsen havde vi lige en lille ½ time, hvor vi kunne få lidt at spise, og komme på toilettet, medens tolderne kontrollerede pas og visa. Her, som mange steder i Vietnam, er det børn der sælger drikke vare, samt tigger. Der var bla. en tiggerdreng ved et Schweizisk par, som ville have penge, men da de tog lidt slik frem til ham, blev han sur, og gentog at han kun ville have penge. Det resulterede i, at han ikke fik noget som helst. Det er et typisk mønster vi har set i Vietnam. Det eneste de tænker på er penge. Dvs. Intet arbejde, ingen penge, ingen penge ingen mad, ingen mad ….ja…..det er den mentalitet der er her, og man er sig selv nærmest. Man skulle ikke tro at dette var et kommunistisk land, hvor alle får af staten. Der er rigtig mange fattige, der lever på gaden. De kan til tider være p…… irriterende. Vi har den holdning at vi køber intet af børn. Vi giver ingen penge. Hvis vi giver en penge kommer der 50 løbende bagefter, og man slipper aldrig af med dem.

Vi fik sagt farvel til vores guide, da vi ikke kunne havde hende med over grænsen. Vi skulle videre med en anden og hurtigere båd til næste paskontrol. Alt gik glat gennem kontrollen. Og vi kom afsted. Denne båd var meget hurtigere, desuden kunne vi sidde oppe på taget. Vi gik langs siden af båden, for derefter at kravle op på taget. Der er ingen ræling, men det gik nu godt alligevel.

Efter 1½ time, skulle vi over i en bus til Phnom Penh (hovedstaden i Cambodja). Her oplevede hvordan man køre i Cambodja. Det er lidt bedre en i Vietnam, men ikke meget. Det skyldes nok at der ikke er nær så mange motorcykler og scooter her ude på landet, samt at vejene er i virkelig dårlig stand. Så der ikke kan køres så stærkt. Men så kan der til gengæld være mange på ladet af en lastbil, rigtig mange, også selvom den fyldt op at andet. På busserne kan man både side inden i og oppe på taget af bussen. Vi så mange halsbrækkende måder at læsse de små pickups på.

Da vi havde kørt lidt så det uundgåelige, en trafikulykke. Her var stimlet mange mennesker sammen og vi så mindst en person ligge på vejen i en blodpøl med kasket over hovedet og var død. Det var ikke noget kønt syn. Børnene så heldigvis ikke manden. Det er desværre resultatet af deres fuldstændige hovedløse måde at køre på. Ingen ser sig for og ingen tager hensyn til andre end sig selv. Motorcykler og scootere maser sig frem foran alle 4-hjulede køretøjer.

Endelig fremme i Phnom Penh, vi fandt hurtigt et hotel, til billige penge. Efter aftensmaden, skulle vi finde en is, og derefter i seng.

Alle var trætte, efter mange dage, hvor vi har rejst langt. Og alle trænger til en hvile dag i morgen.

Dagens vejr sol, temperatur ca. 25-30^oC.