Om formiddagen gik vi en tur ud for at se et vandfald. De lokale snakker meget om at det er flot at se, men i dette sandede landskab kunne vi ikke forestille os at der kunne være meget vandfald. Nå men afsted gik vi. Vi fandt meget hurtigt det vandløb vi skulle følge op ad strømmen. Vi vidste at vi skulle tage sandalerne af og gå i vandet. Her var der hurtigt et par drenge, som ville guide os. Vi vidste at det bare var at gå mod strømmen, så vi havde ikke brug for deres guide hjælp. De kunne i øvrigt stort set ingen forståelig engelsk, så de var ikke til megen nytte. Derimod var de vedholdende og meget irriterende. Nå, vi fik dem endelig sendt væk ved at tilbyde dem en meget ussel betaling som gjorde dem smækfornærmede.

Vandet var helt rødt og efter et sving i vandløbet så vi forklaringen herpå. Langs vandløbet, var en 20-30m høj klint med to lag. Øverst det fineste laksefarvede sand og de nederste 3m var gråt, nærmest som beton. Det grå, må ud fra sin konsistens at dømme, være gammelt aske fra en vulkan. Erosionen havde gennem årene skabt de flotteste formationer i landskabet. Det var virkelig Grand Canyon i lommeformat og værd at se. I klinten kom mange kilder ud og tog sandet med sig. Det var populært for både unge og gamle at gå barfodet op igennem det våde mudrede røde sand ved kilderne.

Fremme ved vandfaldet. Det var egentlig flot at se, især med den tropiske vegetation med mange flotte bananpalmer og kokospalmer langs bredden. Børnene syntes i hvert fald at de gik igennem junglen i vandløbet. Selve vandfaldet var ca. 3m højt og det var det grå aske/beton der skabte vandfaldet. Det var muligt at klatre op ved siden af vandfaldet, hvilket alle de klatreglade i familien straks udnyttede. På turen tilbage så vi en ferskvandskrabbe i vandet.

Om eftermiddagen tog vi bussen til Saigon. På busturen så vi to trafikuheld. Begge gange med masser af nysgerrige folk omkring så alt trafik gik helt i stå. Med den måde at folk kører på her er det nærmest utroligt at der ikke sker flere ulykker. Vi har senere fået oplyst at der dræbes over 30.000 mennesker årligt i trafikken, hvilket i forhold til antallet af indbyggere, er ca. 3 gange så mange som hjemme i Danmark. Samtidig skal man huske på at antallet af biler er meget begrænset og trafikken sjældent kører stærkere end 50km/t.

Vores buschauffør var forsinket og han blev mere og mere desperat for at indhente tidsplanen, med det resultat at han båttede efter alle foran og forsøgte at mase sig frem. Trafikken var tæt, så det eneste han opnåede var at alt trafik blev sinket yderligere.

Vi ankom til Saigon ca. to timer forsinket, vel fremme skulle vi finde et hotel. For første gang oplevede vi at det ikke var sådan lige til. Eller det vil sige at alt var udsolgt, så det tog ½ time at finde ly for natten og prisen var rimelig høj, 16$ for et familieværelse, det højeste vi har givet på hele turen.

Vejret solrigt og behagelig temperatur ca. 25^oC