| Fredag d. 6. Januar 2006

|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|

Slappe af og dase dag. Om morgenen gik Dennis en tur langs stranden ind til selve byen, ca. 3km, for at komme på markedet. Undervejs fandt han flere store flotte konkylier, de fleste nogle som fiskerne har haft med ind i deres net, og hver og en indeholder derfor en eremitkreps, som lige skal pilles ud først. Markedet var noget af en oplevelse; alt muligt spiseligt er til salg her, i et stort virvar af små boder og på alt for lidt plads. Hygiejnen er meget ringe sådan et sted og jeg tror overhovedet ikke at den danske levnedsmiddel kontrol ville acceptere disse forhold. Især lugtesansen får sig en udfordring og af hensyn til sarte lugtesanser, vil jeg ikke komme med en nærmere beskrivelse af lugten her fra diverse frugt og grønt, krydderier og fersk kød liggende frit fremme i flere timer. Hele markedspladsen er overdækket efter lokale forhold, så vi vesterlændinge skal konstant gå med bøjet nakke for at undgå at støde hovedet på diverse presninger m.m. På sådanne markeder er der et mylder af folk, der råber og maser sig ind imellem hinanden, virkelig som at mase sig vej igennem en overfyldt svinesti.

Om formiddagen gik vi en tur op i klitten bag os. Det var hårdt at vandre op ad alt det løse sand, men der var en flot udsigt heroppefra. Heroppe fandt vi pludselig en hel bunke flotte muslingeskaller. Børnene ville gerne samle dem sammen, men inden vi kom så langt opdagede vi at det var gravsteder for mennesker. Vi så os omkring og så en del andre gravsteder, overdækket med muslinger.

Ved middagstid var vi i vandet, hvor vi mødte en anden dansk familie, Michael og Pernille der havde Nora 2 år, Silas 8 år og Elias 9 år, som også var afsted på orlovsrejse, som os.

Der blæste en ret kraftig søbrise midt på dagen og medens vi spiste middagsmad under bungalowens terrassetag, hørte vi pludselig noget falde ned fra kokospalmerne. Det ramte taget lige over os og alle dukkede sig. Det var en palmegren og den slog hårdt. Heldigvis blev ingen ramt. 10 minutter senere kom endnu en, lidt skræmmende at de ikke bliver skåret ned.

Senere på eftermiddagen tog vi på tur ud i de store klitter i området. En gammel jeep hentede os og kørte først ud til en vandreklit med hvidt sand. Det var flot ørkenområde med enkelte søer og oaser. Dette område er meget større end Råbjerg mile. Herude var der en hel masse børn, som hev og sled i os. De ville alle have, at vi skulle leje netop deres plastic slæde til at kælke ned ad klitterne. Der fulgte 5 irriterende unger med os ud i ørkenens sand. De tiggede, plagede og gjorde nar ad vores børn, indtil Dennis gav dem en skideballe de kunne forstå, så blev det bedre og de blev mere venlige. Vi kælkede ned ad et par bakker, men det var ikke den store succes. Det kan bedst sammenlignes med en plasticpose i dyb tøsne, det er der heller ikke meget ved. Og når sandet så hvirvler og blæser omkring en og ind i øjnene, så er fornøjelsen meget begrænset, ja nærmest ingen fornøjelse. Nå, vi fik gået en tur i ørkenens sand, leget lidt, besteget et par toppe og gået på nogle bakkekarme, samt at alle fik en masse sand blæst i øjnene. Tilbage igen til jeepfatter. De medfølgende børn plagede nu om penge for deres assistance. Disse unger blev smækfornærmede over det vi tilbød dem, hvilket vi ikke gad og høre på, så vi satte os ind i jeepen og kørte, til stor fortrydelse for ungerne. Men så må de altså lære at opføre sig ordentlig, eller endnu bedre, gå i skole.

Nu kørte vi ud til en slugt, skabt ved erosion. Her var mange flotte formationer i det røde sand/ler. Men ellers var det lidt af en skuffelse. Videre til en ny vandreklit, denne med flot laksefarvet rødligt sand. Herude så vi solnedgangen, et flot syn. Vi så også en anden sjov episode. Vi stod oppe på en bakkekarm af en høj sandklit, ved siden af stod nogle andre samt to lokale drenge. Lige pludselig så vi drengene løbe alt hvad de kunne ned ad sandet, videre gennem dalen, op ad næste klit og væk var de. Det lignede mest af alt at de løb efter en pengeseddel. Det gjorde de også, værdien var ca. 80øre.  

Senere på aftenen fik vi besøg af Michael, Pernille og alle ungerne. De var interesseret i vores flybilletter fra Hanoi til Bangkok, som vi ikke selv skal bruge alligevel, men de kan desværre ikke laves om. Så den gik ikke. Vi faldt hurtigt i snak, og gik derefter ud for at spise. Alle børnene legede rigtig godt med hinanden. Der blev løbet rundt på restauranten inden maden kom. Det der er morsomt at bestille mad, enten får man ikke det der bliver bestilt eller også kommer det på meget forskellige tidspunkter. I dag var fik vi desværre ikke alt det mad vi havde bestilt, og da de ikke er så gode til engelsk, er det næsten håbløst at fortælle hvad der mangler. Så der var nogle der gik sultne i seng.

Vejret i dag. Solrigt og 25 oC.

Udsigt til Moi Ne.

Gravsted.

Den Røde ørken.

 

Den røde ørken.

Kløften.

Solnedgang.