Solen skinnede dejligt ind ad vinduet fra tidlig morgenstund, så alle mand var tidlig oppe. Om formiddagen tog vi en taxa til en lille by 6km syd herfor. Her er et oceanium som vi gerne ville se. Børnene synes det var spændende at se alle disse eksotiske fisk. Bl.a. var der flere koralrev, hajer, muræner og farvestrålende skorpionfisk. Børnene løb fra det ene akvarium til det andet og de var meget interesserede i at vide så meget som muligt og helst det hele på en gang. Vi var færdige herude ved middagstid.

Solen havde nu fået varmet det hele ret godt op, og vi tog til stranden. Her var høje bølger og hård brænding, men det afskrækkede ikke Magnus og Rasmus fra at lege i bølgerne. De løb frem og tilbage med bølgerne. Det kunne til tider se ret voldsomt ud, når bølgerne rejste sig som en næsten 2m høj mur ret foran dem, for at slå indover kysten. Det kunne ligefrem gøre ondt i benene når sten m.m. blev slået ind med bølgerne. Der var også et voldsomt sug når vandet trak sig tilbage igen. Selv sten på størrelse med en mursten blev slynget et godt stykke ind på stranden.

Magnus og Rasmus legede meget med en kæp, som de smed ud over en bølge, og efterfølgende forsøgte at redde igen. På et tidspunkt gik Dennis og Magnus ud til der hvor bølgerne rejser sig. Her kom en stor bølge, som fuldstændig slog Magnus væk og han var væk i et øjeblik. Heldigvis havde han taget en stor indånding da han så bølgen komme, så udover forskrækkelsen, var der ikke sket ham noget.

Senere tog vi en taxa ud til et tempel samlingen, Po Nagar, nord for byen. Templerne var bygget til ære for Shivas kone for mellem 1500 og 1000 år siden. Inde i templerne var der en utrolig stilhed, kun afbrudt af klokkeslag og gonggong slag. Desuden var der højt til loftet og ingen aftræk for røgen fra alle røgelsespindende. Dette gav en meget speciel lugt herinde og der var rigtig meget løbesod ned ad alle væggene. Det højloftede rum endte i en spids. Det var nærmest som en omvendt pyramide.

Da vi kom ud fra et af templerne havde Dennis en sjov episode. Her kom en flok piger, som gerne ville fotograferes sammen med ham. Den ene var så nervøs at hun helt stod og dirrede medens veninden tog billedet, samtidig med at alle selvfølgelig stod og fnisede og grinede. Vietnameserne er ikke ret høje, og hun gik os til skulderne. I Danmark er vi med vores ca. 170 ikke de højeste, men herude rager vi op. Det er let at finde hinanden i en stor mængde mennesker. Det er dejligt at prøve dette en gang i mellem.

Vi tog videre ud til udsigtspunktet Hon Chong. Her er placeret, et gammelt kinesisk hus på toppen af en klippeskær ud i havet. Her var en flot udsigt og et dejligt sted at nyde solnedgangen. Vi gik videre ud på et lille klippeskær. Herude var der flere piger, som gerne ville fotograferes sammen med vores børn. Rasmus var meget fotograferet denne gang. Frederikke var som sædvanlig ikke fotomodel i dag. Hun er ellers begyndt at bløde lidt op. Der er fortsat mange mennesker dagligt der gerne vil røre ved børnene. De får nogle underlige tiks når en hånd der nærmer deres ansigter eller hår. Nogle gange kan selv vi ikke røre ved dem uden at de med refleks fjerner hånden væk. I Danmark nød de ellers dette, det gør de bestemt ikke mere.

Der var desuden en anden oplevelse i havde i dag. Vores taxachauffør for eftermiddagens tur ventede troligt hvert sted for at få os som kunder videre, også selvom vi ikke havde bedt ham om det. Det havde ikke gået i Danmark. Her havde de kørt videre, i et forsøg på nye kunder. Det virker som om de har meget god tid, og venter gerne for at få turen retur.

I morgen tager vi bussen til Mui Ne.

Vejret i dag. Høj sol, ca. 25-30 ^o.