| Fredag d. 30. December 2005

|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|

Dagen har været rejsedag. Vi tog natbussen fra Ninh Binh til Hue. Her var vi fremme kl. kl. 7.30

Busturen var en blandet oplevelse. Selve bussen, en Daewoo var den bedste vi har været med indtil videre. Den var også i rimelig stand og ikke overfyldt. Vi havde bestilt pladser foran og fik derfor de 5 forreste sæder. Dette var især for at undgå køresyge. Det meste af natten brugte chaufføren heldigvis kun hornet meget lidt og det var muligt for de fleste at sove lidt. Men hen på morgenstunden skiftede de chauffør, trafikken tog til og den nye chauffør brugte desværre hornet meget flittigt.

Om natten fik vi virkelig at se hvordan alle kører med hovedet under armen og helt uden respekt for andres liv og levned. Vejen var fyldt med lastbiler, busser, motorcykler, scootere og cyklister. En meget stor del af de tohjulede kørte uden lys på, de kørte desuden ofte ud foran lastbiler og busserne helt uden at se sig for. Alle kæmper for at komme frem før alle andre, med det resultat at alle bliver stoppet af alle. Trafikken kører meget langsomt og ineffektivt. Vi så bl.a. at bussen ville overhale en lastbil, som var ved at overhale en anden lastbil, medens der kom to lastbiler imod os, også ved at overhale hinanden. Dette gik ikke og alle måtte bremse op. Herimellem masede flere scootere sig igennem hvor de kunne, mange uden lys på. Alle båtter af alle de andre, som kører råddent, uden at tænke på hvordan de selv kører.

Vel ankommet til Hue kunne vi vælge at blive eller fortsætte. Det støvregnede, så vi besluttede os at komme videre til byen Hoi An. Her skulle vejret blive bedre, og samtidigt er det et godt sted at få syet tøj. Vi havde regnet med at tage bussen kl. 8, men den var fuld, så vi kom først afsted med næste bus kl. 14.

Ventetiden blev brugt til at se byens hovedattraktion, den gamle forbudte kongeby. Den var bygget på samme måde som den forbudte i Beijing, med store tykke ydermure, flere indre mure og slotsgårde og inderst selve kongens forbudte by med alt hvad der sig dertil hører af haver og huse etc. En sammenligning med den forbudte by i Beijing er dog en meget stor overdrivelse. Denne her har for det første slet ikke samme størrelse (selvom den alligevel er 5-6 km i omkreds) og det er meget lidt af den, som er bevaret. I 1947, under kampene mod de franske tropper, blev byen meget hårdt beskudt og bombet, så der er meget få huse tilbage indenfor murene. Det meste af området ligger hen med græs, men det giver alligevel et indtryk af hvor stort det har været. Inderst ligger den forbudte lilla by (Tu Cam Thanh), hvor kongen boede. Udenfor muren, ligger den gule gård (Tu Cam Thanh) og yderst ligger den store tykke mur. På samme måde som i Beijing, er der en majestætisk bygning som udgangsport med 3 porte. Midterste port er kongens og ingen andre går her. Foran portene er 3 broer og foran igen ligger en stor plads (nøjagtig som den himmelske fredsplads i Beijing, bare meget mindre).

Børnene synes det var meget spændende at se, og vil gerne se det igen. Deres spørgelyst og videnbegær var stor. De efterfølgende dage spurgte de flere gange om ikke vi kunne se den igen.

Da vi kom ud derindefra, blev vi straks overfaldet af et hav cykeltaxaer, der ville have 3$ pr. cykel for en time rundt i den gamle by. Det var vi ikke interesseret i. Vi fik dem handlet ned til 5kr for ca. 3o min. Vi kørte langs den ene mur, videre rundt i den gamle by og sluttede ved markedet. Nu var det tid til at få noget at spise, og finde bussen.

Turen til Hoi An var flot. Vi kørte igennem høje skovklædte bjerge, og flade dale fyldt med rismarker. Landskabet så meget anderledes ud. Bjergene og deres slugter er dannet ved erosion, igennem tiderne. Vi kom til Hoi An, og fandt hurtigt et hotel. Vi var trætte efter en busturen og en nat næsten uden søvn og gik hurtigt i seng.

Vejret støvregn og overskyet ca. 20º

Guldfiskesælger i Hue.

Glad guldfiskesælger i Hue.

Den forbudte by i Hue

 

Frederikke og Birgitte i cykeltaxa.

Magnus, Rasmus og Dennis i cykeltaxa.