| Lørdag d. 24. December 2005

|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|

Vi vågnede op til den mest pragtfulde udsigt ud over bugten, med alle de flydende hjem, fiskekuttere og de takkede bjerge i horisonten. Vi bor på 4 etage på første række og udsigten er simpelthen perfekt.

Dagen er forløbet stille og roligt. Vi har gået et par ture langs havnefronten. Vi så bl.a. en nyligt anlagt promenade, som nu primært blev brugt til at tjære både på og tørre småfisk, som sardine. Disse blev tørret i solen på stråltrådsnet, men da de skulle vendes, smed de bare fiskene direkte ud på fliserne, det skal nok blive godt med alt det skidt her er. Det er tydeligt at de lokale ikke værdsætter det flotte og æstetiske de har.

Nedenfor vores hotel var der en gammel mand, som meget gerne ville sejle os en tur ud til en flydende fiskefarm/restaurant. Herude så vi diverse fisk og skaldyr. Det var interessant at se, men vi havde ikke lyst til at få et måltid herude. Den gamle mand sejlede os tilbage igen i sin gamle tøffende pram. Inde på land var der en anden gammel mand, som gerne ville sejle os en tur i sin fladbundende robåd. Dem sejler der mange af. Vi købte en tur på 30 minutter for 2kr. Det var interessant at sejle i sådan en båd, lavet af bambus og med flettet bund. Desuden ror man forlæns, og ”skubber” båden frem. Denne måde virker ikke særlig effektiv.

Om eftermiddagen gik vi en tur op i bjergene bag byen. Her så vi meget tydeligt de forskellige lag i klipperne, og vi benyttede lejligheden til at give børnene en lektion i geologi. Det var de meget interesseret i. Vi gik af en vej op på en bjergryg. Heroppefra var der en fremragende udsigt over mange små bugter, vige, øer og holme. Et stykke oppe så vi et par gamle bunkers fra krigens tid. Herinde stod der stadigvæk kanoner, klar til brug. Vi benyttede lejligheden til at give børnene en lektion i at passe på gamle miner m.m. Vel oppe på toppen, var der en lokal, som bad os vende om og gå ned igen, det viste sig senere at vejen derop var spærret for uvedkommende, dette havde vi bare ikke set.

Vi var oppe på endnu et lille bjerg, med et monument på toppen til ære for Ho Chi Ming. Det sidste stykke vej var på trapper med 183 trin. På toppen mødte vi 4 unge mennesker, som meget gerne ville fotograferes sammen med os, og især børnene.

Juleaften er der ikke meget af hernede. Der er enkelte forretninger med lidt julepynt/juletræer, ellers er det ikke noget specielt. Om aftenen var der dog alligevel en del folk på gaden, og det var tydeligt at der alligevel var noget i luften. Det var dog en lidt tam juleaften. Der var mange unge mennesker på gaden, og børnene havde flere sjove episoder med dem. Bl.a. stillede vores børn sig pludselig op, pegede på nogle vietnamesere, som havde peget på dem, og grinede højt i kor. Til stor morskab for alle. Magnus, Rasmus og Frederikke er ved at være godt træt af, at der er mange der står og peger og griner af dem. Det er ikke altid sjovt at se anderledes ud. Man skulle tro de ikke var vand til at se hvide mennesker, med lyst hår og blå øjne.

Derudover er der meget lys i gaderne, på hustage m.m.. Der er blinkende juletræer, og blomster. Det virker meget poppet. Det virker ikke godt, med alt dette, her ned i varmen. Og med et land der ikke har tradition for at fejre jul.

Vejret i dag har været sol. Temperaturen har været ca. 20oC midt på dagen og hen på aftenen lidt køligere.

Fladbundet ro båd.

Sådan ror man disse både.

Tørring af fisk.

Vietnamesisk julepige.

Juleaften i Vietnam.