| Onsdag d. 21. December 2005

|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|

I dag gik vi rundt i den gamle bydel. De lokale havde advaret os om et snarligt vejrskifte hvorefter det ville blive meget koldt, derfor gik vi på jagt efter jakker til alle mand. Det var en anledning til at komme rundt og se på butikker. Langs den ene hovedgade vrimler det med tøjhandlende, vi var også på et indendørs marked for kludehandlende. Efter mange strabadser og en del handlende havde vi hver især fået en jakke. Så nu har vi købt tøj for en hel million. Ja så mange af deres lokale penge, Dong, har vi brugt på tøj, hvilket er ca. 440 danske kroner.

Tid til middagsmad. Vi fandt en meget meget snæver smøge, med ene køkkener og madsteder. Her vrimlede det med vietnamesere og vi besluttede os, at prøve lykken. Der var så smalt igennem smøgen at man kun kunne gå en ad gangen, og alligevel lykkedes adskillige scootere at komme igennem. En meget venlig mand med grøn tropehjelm ville meget gerne have os til at spise ved hans køkken. Med en 10.000 Dong seddel gjorde han det forståeligt at det var prisen for en tallerken mad. Det så egentlig lækkert ud og vi tog imod tilbudet. 10.000 Dong er ca. 4.40kr. Det var en sjov oplevelse; først fik man tildelt en plastiktallerken med ris på af en meget gammel dame, herefter kunne man så selv øse sit kød og tilbehør op fra et bord med 15-20 skåle med alverdens forskellige ting. Det var dejligt at kunne se, hvad man spiser og selv bestemme sammensætningen. Med fuld tallerken sætter man sig så ind bagved og spiser ved små stole og borde i børnestørrelse. Lokalet var ca. 2,5x3,0m og her sad vi så i alt 10-15 personer og spiste.

En ting man derimod ikke skal tænke på her i asien er hygiejnen, fordi så er det helt umuligt at få mad. Mange steder sidder de og laver mad på fortovet, lige ved siden af rendestenen, hvor alt affaldet ender. På et tidspunkt stod vi med nogle bananskræller i hånden, og kunne ikke finde en skrallespand. Da var der en mand, der prikkede os på skulderen og peget ned i rendestenen. For at få bekræftede om han virkelig mente at vi bare skulle smide skrællerne i rendestenen, nikkede han. Ja, jeg kan godt forstå hvorfor der er så møgbeskidt over alt. Der ligger nemlig meget og flyder overalt. Nogle gange fejer de så rendestenen ren for at vandet bedre kan flyde igen.

Vi havde en lidt ubehagelig oplevelse i dag. I en forretning var vi ved at se på tøj, da en cykeltaxa stoppede og ville have os som kunde. De gør alt for at få kunder. Ham her tog Frederikke op i sit lad for at vise os hvad han mente vi skulle gøre. Frederikke syntes overhovedet ikke det var sjovt, så hun hylede og skreg. Dennis sprang ud fra forretningen, hev Frederikke ned igen og skældte ham ud på dansk. Taxamanden forsøgte at nedtone episoden med et grin, men forstod dog til sidst at han havde dummet sig og i hvert fald ikke fik nogen kunder her, og at det nok var bedst at komme væk inden han fik et par på lampen. Frederikke blev virkelig bange og hylede. Magnus og Rasmus var chokeret. De blev hurtigt enige om, at hvis det gentog sig, ville de give ham så mange bank at han ikke ville kunne cykle. Forhåbentlig har børnene nu set vigtigheden af at holde sig tæt til os.

Byggemåden er ret mærkelig her. Husene har en smal facade på 2-3m bredde og så fortsætter huset 20-30m bagud. Vores hotel er ca. 3m bredt. Det er indrettet således, at der i husets længde er to trappeopgange, hvorfra der er indgang til hver sin side, i alt 4 rum pr. etage. Dette giver meget spildplads og ikke mulighed for ordentlig udnyttelse. Det samme gælder alle de forretninger her er. For at få plads til alle varerne, så sætter de varer ud på fortovet, så man er nødt til at gå på vejen mellem biler, scootere og parkerede scootere. Meget kaotisk.

Vi rejser videre i morgen. Hanoi er ikke til at holde ud, med alt den larm og os. Der bliver dyttet, ringet, og larmet overalt. Hanoi er ikke en by for mennesker med sarte luftveje. Her er ej heller noget for børnene at tage sig til. Målet er Ha Long bugten øst for Hanoi. Det skulle være et af verdens smukkeste steder, fyldt med øer, kalkstensformationer og grotter. Her vil vi bo en uges tid.

Vejret i dag har været overskyet, temperaturen har højst været ca. 20oC midt på dagen. Hen under aften, ved tusmørke var der nærmest en stemning som om efteråret derhjemme med gråt og trist vejr. 

 

Trafikken på en af hovedgaderne.

Madfatter med grøn hjelm.

Rismutter

 

Tag selv bord.

Alle sidder på børneskamler.