Endnu en kedelig dag hvor Dennis har været syg. Dennis fandt ud af at det må være en ordentlig gang pandehulebetændelse der har slået ham omkuld. Nå hvad gør man ved det. Dennis valgte at lade kroppen gøre arbejdet, ved at lægge et varmt omslag om panden. Det hjalp straks på hovedpinen. Det varme omslag blev brugt det næste døgns tid.

Birgitte og børnene tog en tur til det hotel, hvor jysk rejsebureau har til huse. Vi gik ned til Grand Palace. Der var langt at gå. Magnus havde fået en vabel under den ene storetå. En vabel, han nødigt ville prikke hul på. Det resulterede i, at han gik med smerter i foden. Rasmus var ikke meget for at gå, men han kom frem alligevel. Frederikke drillede kun, når hun ikke ville holde i hånden. Frederikke er meget mor pylleret, og kan til tider være meget anstrengende. Især når Magnus og Rasmus også gerne vil komme til. Hun er meget jaloux når de kommer til.

Da vi kom til Grand Palace var der ikke langt til en bådbus. Her gælder det om at være kvik. Man skal først og fremmest sørge for ikke at blive lokket til at købe en rundtrip på floden omkring Bangkok. Den der skal ”indfange” kunder og specielt turister gør alt for at man ikke kan komme forbi. Det lykkes os at komme forbi og frem til anløbsbroen for bådbussen. Her stod en venlig munk, og han forærede os alle et lykkebringende armbånd. Magnus kunne dog ikke forstå hvorfor hans vabel så ikke forsvandt, da han fik armbåndet på.

Da båden kom, var den hjælpsomme munk der igen. Han ville sikre sig at vi nu også kom med den rigtige båd, med det resultat at båden var sejlet inden jeg havde fået forklaret ham, hvor vi skulle hen. Nå, men til alt held, sejlede der en 20 minutter senere.

I ventetiden fik Rasmus og Frederikke sig en lille slapper. Vi kom endelig med båden. Det var en flot tur. Båden sejler meget hurtigt og når den så skal lægge til kaj, er der en mand, der fløjter alle mulige forskellige signaler i sin fløjte, medens han hopper af båden og tøjer den. Så står han igen og fløjter. Derefter tager han hurtigt fortøjningen og hopper på igen. Det så ret halsprækkende ud, og under sejlturen tænkte jeg på, hvor ofte der er nogle folk, der midt i et hop, falder i vandet. Ja der er ikke meget tid, så er båden væk.

Nå vi kom helskindet hjem uden at få våde bukser. På turen så vi igen hvordan folk ved floden lever. Vi så bl.a. en kvinde gå rundt og lave mad på en ”tømmerflåde”. Godt det ikke er mig, der normalt laver mad under disse forhold. Hver gang der kommer en båd susende forbi, vipper det gevaldigt, og der kan da ikke være ret meget i de gryder, uden det skvulper over. Det er på selve hovedfloden at det virkelig vrimler med både. Det kostede os under 10 kr. at tage denne tur, og så tog det 10 min hver vej, så det er et meget godt alternativ til taxi.

Hjemme igen, Dennis havde fået det lidt bedre. Han havde sovet det meste af tiden. Dennis var lidt bekymret over at han i to dage ikke havde fået hverken vådt eller tørt, samt at maven var helt tømt af alle de opkast. Birgitte og Dennis besluttede sig at prøve med en saltvandsopløsning, beregnet til diarre. Dennis tog et lille nip, det smagte ganske forfærdeligt og resultatet kom prompte med endnu en ofring. Så det prøver vi ikke mere.

Vi var hjemme lidt, hvorefter vi tog ud for at finde noget mad. Dennis blev hjemme for at sove videre.