Ja i dag forlader vi øen Ko Samet. Birgitte var oppe kl. 5.30, og gik i gang med at pakke. Der var også lidt tid til at nyde solopgangen fra stranden ud over havet for sidste gang. Alle var tidligt oppe, og vi fik morgenmad kl. 8. De sagde i restauranten at de var åbnet, men det virkede ikke umiddelbart sådan for vi ventede 20 minutter på morgenmaden, som var 3 x cornflakes og 2 x yoghurt med frugt og mysli.

Tropperne blev samlet og vi tjekkede ud. Mod betaling af den beskedne sum af 60 THB (ca. 10 kr.), kunne vi tage færgen hele vejen til fastlandet og derved spare 30 minutters gåtur med bagagen til hovedbyen. Dette ville vi meget gerne, især da Dennis ikke var 100% på dupperne. Færgen kom 20 minutter før tid, men den skulle jo også lige tømmes for ferskvand til øen først inden afgang. Turen over tog 1 time og det var faktisk ret koldt.

Vel ankommet til fastlandet gik vi op til busstationen, og så at næste bus gik om 5 minutter. Vi skyndte os at købe billetter og komme med, hvilket resulterede i at vi ikke fik mad med os. Vi kørte med en stor lækker bus. Vi sad ved en af de første sæder, og havde fint overblik over hvordan der bliver kørt i Thailand. Jeg må sige, jeg lukkede øjnene mange gange, og bad en stille bøn. Chaufføren, en meget rolig og fattet Thailænder, overhalede ellers hvor han kunne og ikke kunne. Kunne han ikke nå at gennemføre overhalingen før modkørende kom, blev hornet og lygterne brugt flittigt. Ofte med det resultat at den lastbil vi var ved at overhale måtte trække ind i siden og at den modkørende også måtte trække ind. Det er ikke mærkeligt at bilerne, selv de nye, har buler mange steder.

Efter vi kom helskindet til Bangkok, havde vi besluttet at prøve højbane toget, som havde station lige ved siden af busstationen. I dette tog kunne vi komme hurtigt igennem Bangkok. Børnene syntes det var underligt at køre så højt oppe og kigge ned på hustagene og bilerne nedenunder. Efter togturen skulle vi videre med taxa. Her var det om at være påpasselig. Da vi kom ud fra stationen, var der straks en tuk tuk chauffør, der ville havde os med. Men vi vil ikke tage disse halvsprækkende biler, der kører som …… Han lokkede ellers med at han ville køre os lige hvorhen vi ville for 20 THB (ca. 3kr) og var meget meget flink. Nej tak, det stolede vi ikke på. Lige ved siden af var der en taxa chauffør, han ville først gerne køre på taxameter, men da tuk tuk chaufføren havde sagt noget til ham, så ville han pludselig kun køre på fast pris. Han startede med 200 THB og endte med 50 THB. Denne chauffør stolede vi heller ikke på så vi gik videre. Det er heller ikke noget problem, for der er mange taxaer på gaderne her. 50m henne ad vejen prajede vi en ny taxa. Han virkede reel nok og kørte os direkte derhen hvor vi skulle. Birgitte sad bagi med kortet for at følge med i om han gav en ”omgang i byen”, hvilket han heldigvis ikke gjorde. Det er godt de ikke kan forstå dansk, for Dennis stavede gadenavne under hele køreturen. Vel ankommet til vores valgte gade fandt vi hurtigt et godt og billigt sted at overnatte.

Det er utrolig hvor meget det larmer at komme ind til Bangkok. Bilerne suser om ørene på en og det er umuligt at komme over vejen. Det er bare at begynde at gå, og håbe på at det går. Det gør det som regel også. Vi gik os en tur, for at finde mad. Ved en gadesælger købte vi nogle små pandekager, svøbt om en pølse og noget andet. Pandekagen smagte mest af småkage, pølsen smagte godt og det andet, PYYYHHH hvor var det stærkt.

Efter en lang bus tur er det om at komme i seng. Hotellet vi bor på er et vi har fået anbefalet af vores gode ven, Mathilde, som var her i fjord. Navnet er Peachy Guest House og ligger på gaden Phira Athit Road, lige nord for centrum og helt ude ved floden. Her har vi fået et stort værelse, med god plads til alle. Der er mange andre guest house i området, de ligger som perler på en snor.