Nu er sidste dag på Ko Samet ved at nærme sig. Dennis er ikke helt på dupperne. Han er træt og virker lidt sløj. Efter morgenmaden fik han lov at sove, og være alene i bungalowen. Imens tog vi andre på en lille tur. Der var ikke rigtig nogle, der ville i vandet, så vi gik lidt rundt. På nabo stranden mødte vi et andet dansk par med 2 børn, Cecilie på 7 og Andreas på 5. De skulle være her i 3 uger. Børnene kom hurtigt til at lege sammen. Det var en fornøjelse at se, hvor hurtigt det går med at skabe kontakt med andre når man taler det samme sprog. Det mest pudsige var, at de også bor i Aalborg. Efter at havde snakket og børnene leget, gik vi videre. Frederikke og Rasmus var ved at være sultne og var begyndt at blive irriteret.

Som tidligere nævnt er det forbudt at bygge nye huse her på øen. Men det er der ingen der rigtig håndhæver. Det er sådan at når vi går over på nabo stranden er de i fuldgang med at bygge. Det virker ej heller som om der er nogen sikkerhedsregler er her. De bruger primitive redskaber, f.eks. bruger de hakker, spader og til tider også pagajer fra kajakkerne til at grave huller i sandet med. En gravko findes åbenbart ikke. Deres ”sikkerhedssko” er enten klipklapper, udtrådte tennissko eller som folk flest, i bare tær. Til at beskytte hoved (nok mest for solen) bruges en stråhat eller tørklæde. Byggepladsen er ikke afskærmet, hvilket betyder at alle render forbi og tværs igennem pladsen. Når de gamle huse skal rives ned, foregår det ved at en mand sidder på taget, bruger en lille hammer, og så ellers hammer løs, på noget der minder om asbest tagpladerne. Fundamentet bliver støbt med jerndrager ned i sandet. De bruger tommestok og bly lod i snor for at få husene lige. Der arbejdes alle ugens 7 dage, men tempoet er ikke højt. Der er forholdsvis mange om et byggeri, hvilket nok også er nødvendigt. Vi har gået forbi en del gange og er hver gang lige overrasket over hvordan det hele foregår. Dette ville aldrig have gået i Danmark.

Aftenen er gået stille og roligt. Magnus og Frederikke er helt vilde med at dividerer. Til at starte med var det: hvis 2 mennesker skal dele 4 æbler, hvor mange æbler får de så hver? Det gik rigtig godt, og der blev regnet og regnet. Da det så ikke var æbler men bananer, pære m.m. der skulle deles, blev det straks meget vanskeligere at regne de selv samme stykker ud. Vi var helt færdige af grin, her er beviset for, at man ikke kan eller må blande æbler og bananer sammen.

Efter nogle gode dage virker alle trætte og trænger til at komme videre. Vi skal tidligt op i morgen, da vi skal have alt pakket inden kl. 9 hvor færgen sejler. De 14 dage vi har haft her, har været fantastiske, de er blevet nyt i fulde drag. Vi er ved at være godt sammentømret og nyder virkelig at være afsted. Det er dejligt at se børnene lege og være søde ved hinanden. Der er ikke den sammen drilleri som derhjemme.

Vejret i dag har været overskyet, og med frisk vind, temperaturen har været behagelig, ca. 25^oC