| Lørdag d. 3. December 2005

|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|

 

Igen en rigtig slappe af dag, som dog startede med dramatik. Da vi alle var stået op satte Dennis og børnene sig ud på terrassen. Her opdagede vi pludselig en grøn slange på gelænderet, ca. 1m fra hvor vi sad. Slangen var ca. 1m lang og meget tynd. Det var tydeligt at se at den havde set os. Børnene var egentlig ikke ret bange for den, hvilket de nok burde være, da vi ikke vidste om den var giftig eller ej. Vi iagttog den en stund. Vi havde hørt om en nem måde at teste på om en slange er giftig eller ej, nemlig ved at true den. Hvis den angriber er den ofte giftig og hvis den stikker af er den ikke giftig. Denne slange stak af da vi tirrede den lidt med riskosten. Så det var nok ikke en grøn Mamba slange at vi havde set.

Nå, ned på stranden og lege i bølgen blå. Bølgerne var højere i dag og vi var lidt nervøse for om børnene kunne håndtere at lege i brændingen. Det fik de dog hurtigt styr på, selvom de blev væltet omkuld mange gange, til stor morskab for alle.

Morgenmaden bestod af friske ananas fra en af de mange strandsælgere. Disse strandsælgere sælger alt hvad hjertet begærer: Frugt, is, brød, pan-fløjter, kvækkende træfrøer, souvenirs, tøj, tasker, ure m.m. Desuden kan man få lavet henna tatoveringer og få Thaimassage. Disse sælgere vandre frem og tilbage langs øens mange strande og har altid et stort smil på. Deres engelsk er meget sparsomt, men det kan dog altid lade sig gøre at handle med dem.

Maden vi spiser køber vi især på det lokale strandkøkken. De laver god og billig mad. Et varmt, velsmagende og mættende måltid kan fås for 6-10kr. Maden på nabostrandene koster dog noget mere, 10-20kr. En anden fordel ved det lokale køkken/restaurant er at vi voksne kan sidde ved bordet, nyde udsigten over vandet og samtidig holde øje med børnenes leg i vandkanten. Spilder man ved bordet, ja så er der altså sand overalt og alle sidder i bare tæer.

En sjov ting ved dette køkken er at de har et vildsvin til at løbe frit omkring. Det er en unge på 3-5 måneder og den er meget kælen og legesyg. Den opfører sig mest som en hund og elsker at jage hunde. Af og til kommer det også ned og roder i sandet i brændingen, men det kan tydeligvis ikke lide at få saltvand i snuden, så det løber forvildet rundt på stranden hver gang det overraskes af en bølge, til stor morskab for alle os andre.

I dag har det væltet ind med unge Thailændere. Mange både har lagt til ved stranden og anløbsbroen, for at læsse folk og forsyninger af. Det er kongens fødselsdag på mandag og derfor er både mandag og tirsdag helligdage. Alt er optaget og der er mange som bor i telt på stranden og rundt omkring i junglen. Alle er glade og morer sig.

Hen under aften gik vi en tur ned til et sted på vestkysten, hvorfra der ville være mulighed for at se solnedgangen. Desværre var der kommet lidt skyer i horisonten, så vi fik ikke set selve solnedgangen. Men flot var det alligevel. På vej hjem derfra kom vi forbi 5 unge mænd, der var i gang med at lave et ansigt i sandet. Det var flot og imponerende. Det var tydeligt at det var et asiatisk ansigt.  

På turen igennem junglen, ad øens eneste vej, så vi bagsiden af medaljen. Naturen er meget følsom og det er tydeligt at se hvor nemt den frodige jungle kan ændres til gold sandørken når træerne fældes og jorden svides af. Desuden lå der meget affald og flød mange steder. Det var så meget at selv børnene kommenterede det. Desværre er det nok ikke noget at de lokale har så meget øje for, eller også ved de ikke hvad konsekvenserne på sigt vil blive.

Endnu en dag med sol og dejligt varmt vejr.

Slange ved terrassen.

Frugtsælger åbner kokosnød.

Vildsvin på stranden.

 

Solnedgang

Ansigt i sandet.