Onsdag d. 30. November 2005

|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
 

Første dag i Bangkok startede meget tidligt med jetlag. Vi vågnede da klokke var 1,30. og kunne ikke sove mere. Vi lå alle og vendte og drejede os. Planen var at tage med en båd tur på kanalerne i Bangkok. Efter morgenmaden sejlede vi af sted i en traditionel langbåd. Sådan en båd er meget lang i forhold til bredden og skyder en god fart. Motoren sidder bagpå og er totalt uden nogen form for afskærmning…. Fra motoren går der en 3-4 meter lang aksel ned i vandet og ender med skruen. Det var dejligt på floden, en frisk brise og et mylder af både. Lige fra små en-mands både, flydende køkkener, flydende ”supermarkeder” og til store pramme med tømmer og andet gods, som blev slæbt af sted med slæbebåde. Sådan en slæbebåd kunne trække 3-4 pramme.

Et stykke oppe ad floden drejede vi ind ad en sidekanal. Her blev det for alvor spændende. Fra nu af foregik turen ad smalle og snoede kanaler. Husene var bygget på pæle og stod op og ned af hinanden helt ud i vandet. Flere af disse huse var 70-100 år gamle. Meget fascinerende at se hvordan hverdagslivet tog sig ud i disse huse. Konerne var hjemme og sørge for hus og børn (hvis de da ikke var hoppet i floden og vaskede sig med alt tøjet på). Livet foregår på og ved floden og kanalerne.

Pludselig blev der stort postyr, guiden og bådføreren var meget opsat på at få alle til at kigge i en bestemt retning og det skulle være meget hurtigt. Båden blev bakket lidt tilbage, og vi så hvorfor. Inde på bredden lå der en leguan og solede sig. Et kæmpe firben på 1 til 1,5 meters længde. En meget stor oplevelse at se sådan et fortidsdyr leve i sit rette element og så kun få meter fra bådkanten. Disse leguaner lever af ådsler og er ret nyttige som skraldemænd. Nå, men vi nåede at se en 5-6 leguaner på turen, så de var altså ikke helt ualmindelige. Med alt det skidt man kan forvente der ligger i vandet, var det utroligt at det ikke lugtede grimt.

En anden speciel ting ved disse kanaler var at se gamle koner sejle rundt i deres en-mands både som var indrettet som et lille køkken. Her blev der kogt ris, stegt alverdens kød og meget mere. Magnus købte sig en pose med friturestegte bananer, som vi spiste som snack. Andre sejlede rundt og solgte alverdens ting og sager. Langs kanalerne var der også alverdens små butikker og benzinstationer. Det var tydeligt at disse kanaler er meget nyttige som færdselsårer i den ellers så kaotiske biltrafik. Det var også en meget afstressende der blev ført her.

Efter en tid kom vi ud på landet. Ved en slangefarm var der pause og tid til at se et slangeshow. Stedet var en slags zoo, hvor der var mange dyr. De var alle inde i små bure. Slangerne vi så var kobra og andre giftige slanger. Magnus og Birgitte prøvede at få lagt en pytonslange om halsen. Den er meget tør i ”pelsen”, og ufattelig tung (vejer ca. 15kg).

Turen fortsatte ad kanalerne videre til en orkide farm. Her var mange flotte orkideer og andre nyttige planter som kokosnødder, bananer m.m. Guiden gav en god information om hvordan man kan bruge disse planter til alverdens ting, f.eks. at bruge bananpalmeblade til indpakning af madvare. En del af disse planter dyrkes mere eller mindre i sump og vand. Her så vi også vilde skildpadder og leguaner. Den ene leguan var ved at spise en pytonslange….

En af de sidste oplevelse, som især børn og barnlige sjæle var at fodre maller. Vi blev alle forsynet med franskbrød som vi kunne fodre fiskene med. Disse fisk har ingen tænder, så de suger maden ind i munden. De kæmpede alle mod alle og kravlede nærmest op ovenpå hinanden for at få maden. Med det resultat at vandet sprøjtede om ørene på os og alle blev våde.

Som afslutning kunne vi besøge det berømte Wat phra kaew tempel. Men alle var for trætte og mætte af oplevelser og indtryk at vi helst ville hjem til hotellet og være i skygge for solen, som efterhånden stod højt på himlen. Det var dejligt forfriskende at suse hjemad over bølgen blå.

Eftermiddagen blev brugt på rent afslapning. Vi var jo stadig meget påvirket af jetlaget.

 

Flodpram og langbåd

Bådkøkken

Bådkøbmand

 

Leguan

Slangetæmmerne Magnus og Birgitte