| Tirsdag d. 29 november 2005

|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
 

Ja, nu er vi landet. Vi har sovet i flyet, hvilket var mindre komfortabelt. Til morgenmad fik børnene pandekager, brød m. nutella, juice og kakao. Vi voksne fik ommelet brød m. syltetøj, yoghurt og juice. Servicen på flyet var rigtig god, og vi blev alle mætte. Vi landede i Bangkok kl. 14. lokal tid, herefter blev vi hentet og bragt til hotellet. Stedet er samtidig bureau for jysk rejsebureau, og det er meget rart, således at der var 3 guider og en del andre danskere, som kunne udveksle planer og erfaringer med. Vi fik lidt aftensmad (kylling, pomfritter og salat) inden det var tid for infomøde med en guide fra hotellet. På mødet fik vi god info om Bangkok og Thailand.

Vi fik bl.a. de seneste vejrmeldinger om de øer vi havde planlagt at tage ned til. Det var ikke opmuntrende nyheder, voldsomme regnskyl de sidste mange dage gør at vi nok ændre planer for hvilken ø vi tager til efter Bangkok.

Om aftenen gik vi en lille tur ned til floden. Vi bor lige ved siden af de helt dyre hoteller, som Peninsula og Oriental. Disse hoteller ligger selvfølgelig ud til floden. Ved flodbredden var der et lille færgeleje og her nød vi udsigten til det travle liv med alle bådene på floden. Her var også et mylder af firben, der pilede rundt og sloges med hinanden. Mange af bådene var smukt udsmykket med lys. Vejret er behageligt varmt, og ret fugtigt.

 

 

3 trætte børn på hotellet.